I anledning af Galás’ koncert i Marmorkirken fredag giver musiker og forfatter Martin Hall her en introduktion til sangerindens virke
Fredag den 21. oktober giver den særegne, græsk-amerikanske sangerinde og performancekunstner Diamanda Galás koncert i Marmorkirken i København. I den forbindelse har sangeren, musikeren og forfatteren Martin Hall skrevet et essay for GAFFA om den helt unikke kunstner, der både fascinerer og provokerer og blandt andet – noget uretfærdigt, påpeger Hall – er blevet sat i forbindelse med satanisme.
Hall skriver blandt andet, at Galás stadig må "siges at være en god modgift til en musikalsk tidsånd, hvis populære indie-salmer ikke længere markerer nogen egentlig form for outsiderposition, men derimod blot tilbyder tidens eliteforbrugere en komfortabel form for ødipal inderlighedsmassage, alt imens der rastløst ventes på det nyes evige genkomst. Selv sangerindens stilfærdige coverudgave af den gamle evergreen "Gloomy Sunday" er jo nærmest det rene bonbon-bolsje med pigtrådspolstring i forhold til mange af de ligegyldigheder, der dags dato produceres med ovenstående segment for øje, så hvis ikke andet kunne et besøg under kuplen i det mindste tilbyde en slags kontrolleret safari i mørkets hjerte; oplevelseskulturen står jo i høj kurs, og jeg er sikker på, at ordet "autenticitet" stadig klinger relevant på de fleste videregående studier."
Martin Hall begynder sit portræt således:
"Dette er en flygtig introduktion til en kunstner i sin egen kategori, en slags avantgardens Shirley Bassey, en ikke-voldelig performer i Valerie Solanas-klassen, en goth-genrens Judy Garland, en Karen Blixen møder Blixa Bargeld-transpersonlighed med pianisthænder, tonstung øjenskygge og et blik, der får børn til løbe grædende væk, når det falder på dem – kort sagt det musikalske 80'er-vækstlags svar på Maria Callas: Tillad mig at præsentere Dem for Diamanda Galás."
Læs hele Halls portræt i GAFFAs artikelsektion
