Nyhed

Johnny Deluxe takker af

Partyrockbandet Johnny Deluxe har gennem ti underholdt med deres feststemte poprockslagere, men siger nu farvel for denne gang.

Johnny Deluxe, der gav os Elskovspony, Vi vil ha' mer, Drenge som mig og Aldrig har efter ti år på den danske scene besluttet at gå hver til sit. Ifølge gruppen selv skyldes det, at de ikke længere har gejsten til at fortsætte projektet. De takker alle, der har været til koncerter, støttet dem og købt deres musik. 

Bandet tog for ti år siden til Sverige og arbejdede som bagere for at tjene penge til indspilningsudstyr og indspillede kort tid efter deres største hit, Elskovspony. Siden da er det blevet til adskillige radiohits, og de har solgt 45.000 eksemplarer af debutalbummet Elskovspony. Desuden vandt bandet i 2004 "Årets nye danske navn" til Zulu Awards.

Men efter Johnny Deluxes medvirken i Dansk Melodi Grand Prix i 2009 og et opsamlingsalbum i 2010 har man ikke hørt meget fra de varme popsmede. De takker nu af og ser tilbage på nogle gode oplevelser og synes selv at det ikke er helt dårligt klaret at nå de ti år.


Se Johnny Deluxe med "Elskovspony":

ANNONCE