Veto er tilbage med ep'en "Sinus". Men hvorfor udgiver de kun seks numre lige pludselig, og er det noget med, at de allerede har gang i noget opfølgende?
"The times they are a-changing" synger Bob Dylan, og det har de gjort både før og siden 1964, hvor albummet af samme navn udkom. Et album, man sammen med resten af mesterens bagkatalog som en undtagelse faktisk ikke kan få adgang til via diverse streaming-tjenester, der ellers vinder frem ved deres imponerende udvalg. Noget, der også har ændret vores måde at lytte til musik på. Det har Veto taget konsekvenserne af og prøver at skabe musik på en måde, der er svarende til den tilgang, mange mennesker har til deres musikforbrug i dag. I dag udgiver de ep'en "Sinus" med seks nye numre. Men lad os starte ved begyndelsen. Noget af det første, verden hørte til Veto var nemlig ep'en I Will Not Listen, men ifølge bandet er der ikke tale om en tilbagevenden til udgangspunktet:
Troels (Abrahamsen, sang og keyboard): – Det er jo ofte udgangspunktet for mange bands at udgive en ep, fordi man simpelthen ikke har flere numre.
David (Krogh Andersen, guitar): – Det var det i hvert fald for os, haha!
Troels: – Det er ikke en tilbagevenden til noget, men mere et forsøg på at gøre det hele en smule mere simpelt for os selv og få lidt af det umiddelbare engagement, der er, når man først har dannet et band, tilbage i musikken.
I har tidligere talt om, at numrene skal udgøre et værk i sig selv uden forstyrrende elementer fra sange, der ikke passer ind i den samlede helhed. Hvad er den røde tråd i numrene på Sinus?
David: – Numrene lyder jo ikke ens, men de er alle seks skrevet i den samme ånd inden for relativt kort tid, og det gør at de har den samme stemning over sig og hænger godt sammen. Tidligere har vi så været nødt til at lave nogle flere numre for at have nok til et helt album, men her er det mere umiddelbart, og det passer rigtig godt til vores arbejdsform. Det er rigtig fedt at komme ud med musikken, når den er færdig i stedet for at gå og gemme på den i flere år.
Troels: – Det er simpelthen et format, der passer bedre til vores måde at skrive musik på, og jeg tror faktisk, det er et format, der vil passe rigtig godt til manges måde at arbejde med musik på. Album-processen kan tit blive lang, fordi man netop ofte arbejder med klynger af fem numre, og så går der noget tid, før man kan få det hele ud.
Jens (Skov Thomsen, bas og kor): – Det er et opgør med formatet, og vi har prøvet at tilpasse vores udgivelsesform den måde, vi arbejder på. Vi kan egentlig også bedre lide udtrykket en "udgivelse" frem for "ep", for også der er der tale om et bestemt format. For det kunne lige så godt have været to numre …eller 12 for den sags skyld. Hvis vi havde haft 12 numre, hvor vi havde haft denne her fornemmelse for materialet, så havde vi udgivet dem. I takt med at cd'en ryger bagud i dansen, så er hele album-formatet ikke en ramme, man behøver at hive ned over den kreative proces mere. I stedet for at være nødt til at følge op med fem nye numre, efter man er færdige med en samling sange, man er tilfredse med, før man kan udgive dem, kan vi nu bare sige stop, når vi er færdige med en proces, og så udgive det, vi har lavet med det samme.
Troels: – Vores ambition er, at vi vil have en mere kontinuerlig skriveproces, sådan at vi ikke behøver at udgive en plade, og så tage ud at spille, for så at udgive en plade igen og så videre. Vi er også allerede i gang med at lave materiale til den næste udgivelse. Vi vil gerne have at det at spille live og at indspille kan køre meget mere sideløbende med hinanden. Hvis man kun spiller i to år med den samme plade, som vi gjorde med Crushing Digits, kan det godt føles meget voldsomt.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.
