Steffen Brandt skriver turnédagbog fra Asien

TV-2 er for tiden i gang med deres store turné "100 sange på 180 dage", hvor de spiller hele deres bagkatalog i kronologisk rækkefølge i en række større byer med ny sætliste for hver ny by. Turnéen begyndte i Aarhus i oktober, hvor Danmarks efter eget udsagn kedeligste orkester spillede sange fra perioden 1981-83, den er fortsat til København, Odense og Aalborg og er nu rykket en tur til Singapore, Hong Kong og Shanghai, hvor bandet spiller sange fra albummene "Amerika" og "På Kanten Af Småt Brændbart" fra 2001 og 2002.

GAFFA har fået Steffen Brandt til at skrive dagbog fra TV-2's tur til Asien, eksklusivt for GAFFA. Se billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion.

Asian Sensation
Part One

Kl. er meget tidligt om morgenen torsdag d. 4. april og der er langt mellem snapsene, som GAFFA skriver. Det er sort kaffe og et band i Kastrup på vej væk. Vi er i gang med vores projekt 100 sange på 180 dage og er nået til 5. del med koncerter i Singapore, Hongkong og Shanghai. Klar til at erobre nyt land med vores beats, loops og 4/4!!

Vi lander til tropisk fugt og 35 grader. Feels like 43 celcius, som der står i vejrudsigten. Og jeg ved ikke lige hvordan det føles, da vi få timer efter bliver installeret under svagt duvende palmer i Singapores legendariske club, The Cricket Club. Godt, måske. Og meget Graham Greene, Under the Vulcano, agtigt.
Næste dag, tropisk regnstorm og lydprøve. Og nu ved vi hvorfor vi har spillet sammen i bandet i over 30 år, fordi vi kan gennemføre en koncert hvor lydforholdene gør at vi absolut ikke hører andet end publikums tilsyneladende venligtsindede begejstring. Ligesom dengang i Nuuk hvor jeg havde mistet stemmen under nordlyskigning og der intet andet var tilbage end kold luft på stemmebåndet. Vi har stadig grønlændere som husker det, som deres bedste koncert, ever. Tankevækkende!!! Skræmmende???

Men det er også middag på ambassaden, gekkoer i fri dressur, drinks på toppen af verden sammen med de andre x-pats og så en sejltur ud på reden, som det hedder, hvor hele verdens samlede handelsflåde ligger for anker med containere klar til at shippe alt det afsted vi ganske enkelt ikke KAN undvære. Cashflowets diskrete charme, eller vækstens brutale inerti? Og så midt i hele idiosynkrasien, mennesker som bare er SÅ imødekommende og gæstfrie, rummelige og globale, i ordets bedste forstand.

Asian Sensation
Part two
Vi ankommer med Airbus 380 til Hongkong den 8. april sammen med rygtet om nye tilfælde af fugleinfluenza i Shanghai. Vi bliver indkvarteret lige midt i orkanens øje, Kowloon downtown, med hele Hongkongs udtræk af trafikkaos og overdreven skyskrabning. Drømmen om havudsigt bliver erstattet af en gigantisk neon add for Cartier. Måske man skulle begynde at gå med guldkæde, flashe en mere afslappet arrogance, det bliver nogle gange så forudsigeligt og trygt med den der jyske baghånd. Vi får tilbudt masker og det er ikke karnevallet, der er kommet til Hongkong. Vi afslår venligt, men bestemt, masker med masker på. Hvad havde de tænkt sig ???

Vågner til BBC's nyhed om Margaret Thatchers død. Som David Cameron udtaler: "A great leader, a great prime minister and a great Briton" Jeg ved snart ikke…  Udenfor er Hongkong for længst i gang med en ny fremtid: It's construction time, again. Hvad de lige har gang i er ikke svært at afkode: De spørger ikke hvorfor, de gør det bare. En slags handlingens konsensus. En approach som historisk set har stolte traditioner!!

Det regner og personalet på hotellet vil gøre alt for deres gæster, og jeg mener ALT. Efter at have leveret et par veludtalte "No thanks"  spørger jeg hårdt presset: "Well then, could you please stop the rain ?" Det synes de ikke er sjovt, og i det hele taget preller mine jokes totalt af på alle over here. Og det begynder langsomt at dæmre, måske er det et tegn; kom, vi sender ham over på den anden side af verden, så han langt om længe kan erkende at han ikke længere om nogensinde er og har været den sjove far….!! Af samme grund undlader jeg at kommentere gadehandleren som for 10. gang ud for Tsim Sha Tsui Station spørger: Tailor, Sir? med et : Do I look like a man who needs a tailor… Sir!

Om lidt er der lydprøve, i dobbelt forstand, prøve på hvad vores teknikere og vi kan få ud af et fremmed gear. Og vi er for langt væk til at gøre, som vi plejer, når der er problemer: Ringe efter hjælp hos "Hundested gear og grej"

Vi har en god aften på en klub i San Francisco delen af Hongkong. Vi spiller ifølge vores dogme, sange fra de to albums "Amerika" og "På kanten af småt brændbart". Publikum lytter tålmodigt til sange de ikke kender og vi kvitterer med en til lejligheden forberedt greatest. Og så runder vi af med klassikeren, vi løber tør for ekstra numre og kører en suveræn: Leave them angry…

Bagefter fejrer vi vores trommeslager, the king og 4/4 (som GAFFA skriver) Svens fødselsdag på 28. etage i Club Something med skyline hele vejen rundt om Selma. Champagne til den lyse morgen. Respekt til en mand, som har styret beatet og bandet mere steady end de fleste tør drømme om.
Afsked Hongkong. Igen har vi mødt en utrolig imødekommenhed fra mennesker, vi ikke troede vi kendte. Om lidt afgang til Shanghai. Det er blevet en ny dag. Grib karpen.

Fortsættes...