TV-2 er for tiden på turné i Asien. Steffen Brandt skriver dagbog fra turen eksklusivt for GAFFA
TV-2 er for tiden i gang med deres store turné "100 sange på 180 dage", hvor de spiller hele deres bagkatalog i kronologisk rækkefølge i en række større byer med ny sætliste for hver ny by. Turnéen begyndte i Aarhus i oktober, hvor Danmarks efter eget udsagn kedeligste orkester spillede sange fra perioden 1981-83, den er fortsat til København, Odense og Aalborg og er nu rykket en tur til Singapore, Hong Kong og Shanghai, hvor bandet spiller sange fra albummene "Amerika" og "På Kanten Af Småt Brændbart" fra 2001 og 2002.
GAFFA har fået Steffen Brandt til at skrive dagbog fra TV-2's tur til Asien, eksklusivt for GAFFA. Se billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion.
Asian sensation
Part three
Jeg griber karpen, dagen, chancen til at få tjekket op på noget nyt dansk musik i flyet fra Hongkong til Shanghai. Jeg lytter til en af de bedste sangskrivere herhjemme, Jacob Eriksens nyeste album: "Antartica", og Mouritz/Hørslevs netop udkomne: "Allermindst Dig Selv", en samling nye sange, som viser præcist hvor vi står, på én gang angstprovokerende og befriende. Så er jeg så heldig at have fået fat i Mellemblonds kommende album. Og Christoffer Møller og mezzosopranen Andrea Pellegrinis nye projekt: " Snow Falls as Snow", som sætter helt nye standarder for, hvad man tror kan lade sig gøre. Dristigt og modigt.
Og så en blød landing i Shanghai. 24,6 millioner indbyggere. Jeg ved ikke om det vi finder for enden af Jiamusi Road er vores Tao, om vi er på rette vej, da vi tjekker ind på WH Ming Hotel. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og vi har endda været udsat for en del overdreven luksus i bandets mere end 30-årige historie. Jeg gider ikke trætte jer med detaljer fra en rejsende rockstjernes problemer med at finde en grimasse der kan passe til værelse 1709's guldbeklædte badeforhæng, men vi fornemmer at vi er kommet til det nye Kinas absolutte vækstforum.
Kasper der har boet 13 år i byen tager os med ned gennem Kinas blodige historie, og det er ikke svært at forestille sig det store spring fremad, når vi går igennem wutongerne i den fattige del af Shanghai. Og så på den anden side en fremtid, der sender alle bange anelser med express tog fra Shanghai til Beijing, en tur på 1100 km tilbagelagt på 4 timer. Ligesom det er til at forstå, da vi spiser lunch med Kinas nyrige, som ubesværet flasher en hurtig annekteret overlegenhed. Ikke engang da Mickey Mouse himself dukker op gider de naturligt blaserte rigmandsbørn værdige ham så meget som et håndtegn.
Senere, midt i en større fest på Shanghais svar på 5. Avenue, Nanjing road, indløber den forfærdelige meddelelse om Torben Billes pludselige død. Til dem af jer der ikke ved hvem Torben Bille er, kan jeg oplyse at han er en legendarisk rockanmelder gennem mere end 30 år. Hadet og frygtet, men også elsket for sin ærlighed og ædruelighed. Han anmeldte aldrig sin egen stemning eller mangel på samme, men altid hvad han så og hørte. Ikke mindst de senere år, en dybt respekteret analytisk begavelse. Et hårdt slag for den seriøse del af dansk rockkritik. Måtte fred og god musik følge ham, der hvor han skal hen nu.
Jeg må indrømme, der bliver lidt vindstille inde i hovedet, og alvoren ved det forehavende de fleste af os har gang i med en nærmest indlysende selvfølgelighed bliver present, som et krav om absolut nærvær. Ta' dig nu sammen!!! Livet er for kort til at dratte om midt i en uafklaret drøm.
Det er blevet en ny dag med lydprøver og koncert på Mao Live House (!) midt på Jianguo Zhong Lu. Vi må se at komme ind i kampen igen… Vi kommer, spiller, meeter, greeter, afterpartyer og lukker og slukker for denne gang. Om få timer er det tilbage til virkeligheden, Boeing SK998 depart 14.15 Shanghai Pudong International Airport. Om en måned den 17. maj spiller vi sidste del af vores projekt 100 sange på 180 dage – på plænen i Tivoli, Copenhagen. Yeah!!!





