Det danske metalband fortæller om deres nye album nummer for nummer
Aalborgs metal-stolthed Mercenary har blandt andet headlinet den danske Headbangers Ball Tour i 2008, vundet en Danish Metal Award for årets album i 2006, turneret med de amerikanske metallegender Megadeth, King Diamond, Arch Enemy og optrådt på en lang række festivaler.
Nu står de klar med deres syvende studiealbum "Through Our Darkest Days", der følger op på det godt to år gamle "Metamorphosis"-album. Her tog bandet et nyt musikalsk udspring, efter at have mistet halvdelen af medlemmerne i 2009.
Det nye album udkommer den 29. juli, og første oplag udkommer i digipak inklusiv bonus-tracket "'Holding On To Serenity". Allerede nu kan du få en smagsprøve på titelnummeret her.
Samtidig med det nye album annoncerer bandet også en tre ugers europæisk headliner tour i august og september, som afsluttes med en dansk turné i følgeskab med bandet Essence.
De danske datoer ser ud som følger:
26/09 @ Godset, Kolding
27/09 @ Fermaten, Herning
28/09 @ Kulisselageret, Horsens
04/10 @ Templet, Lyngby
05/10 @ Club Brutal, Aarhus
11/10 @ Studenterhuset, Aalborg
12/10 @ Bygningen, Vejle
18/10 @ Vega, København
19/10 @ Kansas City, Odense
Vi har her givet ordet til bandet, der gennemgår det nye album sang for sang. Mercenary består af følgende:
Martin Buus: Lead-guitar, keyboards
Peter Mathiesen: Trommer
Jakob Mølbjerg: Guitar
René Pedersen: Bas, alle vokaler
1. A New Dawn
René: – Perfekt sang til at åbne pladen med! Starter med et super-catchy riff, med energi og en lyd, der forener bandets fortid og fremtid. Lyden er meget rocket, og vokalen ren og melodisk. Det lyriske tema omhandler at "Kæmpe for drømmen" og aldrig give op! Kæmp for de ting, du tror på, og elsker! Og vær stolt af dig selv.
2. Welcome The Sickness
René:
– En af de mere hårde sange på pladen, med masser af dobbelt pedal og vrede, men en god balance imellem de hårde og mere mørke aspekter af vores musik, samt det melodiske. Sangen handler om at overkomme de hårde ting i livet, og bruge smerte og sorg som et brændstof til viljen og til at kæmpe. Sangen indeholder også, efter min mening, en af pladens klart bedste soloer, meget symfonisk og ikonisk, og med et tema som er meget fængende.
3. Through Our Darkest Days
Jakob: – Pladen titelnummer skrev nærmest sig selv på en enkelt øver. Der er nogle klassiske metalguitarharmonier a la Iron Maiden eller Megadeth, og nogle vil måske mene at udtrykket er cheesy as fuck, men vi tænkte, "hvad fanden, det kan vi jo ikke løbe fra, at vi er", og førte bare sangen i den retning, den selv ville. Nogle gange har det musikalske materiale nærmest en iboende retning, og så kan man lige så godt følge den til dørs og skære ind til benet i stedet for at presse det i en anden retning. Omkvædet er stort og shout-along-with-fists-in-the-air-agtigt på den tyske måde.
4. Dreamstate Machine
Jakob: – En sang, som vi omskrev i studiet. Vores producer, Jacob Hansen, mente, at introen og omkvædet var et skodriff, så vi måtte skrive noget nyt, og resultatet blev unægtelig noget bedre. Sangen er meget typisk for vores udtryk på denne plade og generelt, idet vi gør meget brug af kontraster mellem forskellige stemninger og forskellige virkemidler fra metallens mange undergenrer. Omkvædet er stort og episk med en flot vokalmelodi, og der er voldsomt kontrast over til det dystre, grimme og næsten maniske mellemstykke, der låner lidt fra symfonisk blackmetal med et stort orkestralt arrangement og kromatisk tematik.
5 . A Moment Of Clarity
René: – En moderne sang, med et super catchy riff, der sparker sangen i gang. Lyrisk handler sangen om at vågne op og se verden med åbne øjne, for første gang. At se, hvor smuk en verden vi er omgivet af, og tage imod hver dag, som om det var den sidste. Sangen indeholder et meget melodisk c-stykke, hvor vokalen og musikken kommer helt ned, og vi for første gang benytter os af falsetter, som et krydderi til den melodiske vokal.
6. Beyond This Night
René: – Pladens midt-tempo-sang, med en meget melankolsk og dyster stemning. Temaet omhandler følelsen af dyb sorg, og magtesløshed over for denne, og følelsen af ikke at kunne se en vej ud af mørket igen. At kæmpe imod modløshed, og finde vejen til lykken igen. Igen en rocket sang, med højt til loftet, og masser af melodisk vokal.
7. Starving Eyes
Jakob: – Her er vi nærmest ovre i lidt gothrock(yuk!) med balls, hvis det ellers giver mening. Hvis man er en sucker for melankoli og store følelser, går Renés vokalpræstation i omkvædet lige i hjertet. (Eller skrævet, med fare for at gøre det hele en smule homoerotisk.) Der er også et typisk Mercenary-klaver-mellemstykke til tøserne, og lur mig, om der ikke nærmest er en lille smule Alphabeat-agtig kæk stemning i pre-choruset. På trods heraf er det en af mine favoritter på pladen.
8. Generation Hate
René: – Klart pladens mest onde sang, og også en sang som lyrisk adskiller sig fra de andre. Denne sang er dedikeret til den groende ansvarsløshed i samfundet, den forrådnelse, der er "reality-tv", og unges higen efter at blive kendte bare for at være kendte. Sangen er skrevet, som var den skrevet af én af disse mennesker. Jeg har valgt at kalde den "Generation Hate" i kraft af denne meget hadske stemning, ikke mindst selv-hadet i form af den ligegyldighed, der udvises, men også hadet i forhold til alt, hvad der hedder samfund, normer og andre mennesker. En ond satan, med fræs og hurtige dobbeltpedaler!!
9. Forever the Unknown
Jakob: – Et meget langt og nærmest episk nummer. Arbejdstitlen var "Cynic" som hyldest til et af de bedste progressive metalbands nogensinde, nemlig Cynic (duh!), da stemning og riffing til tider kan minde lidt om deres materiale. Vi legede lidt med at gøre sangen kortere, men det var, som om sangen bare burde have lov til at ånde og gå i selvsving i sin egen melankolske stemning.
10. Holding on to Serenity
Jakob: – Denne sang blev skrevet på en måde, der nok er ret karakteristisk for vores arbejdsproces på godt og ondt. Vores trommeslager Peter og jeg jammede den basale struktur, og Martin lagde et par ekstra lag guitar på, og så fik nummeret ellers lov at ligge i godt et halvt år. Da vi så kom i studiet, måtte vi kæmpe med at arrangere vokaler, der virkede naturlige. Vi arbejder tit med kontraster mellem det aggressive og det melodiske, mellem det dystre og det poppede, og mellem forskellige genreudtryk, og i denne sang er kontrasterne måske lidt mere skærende og tydelige end ellers, hvilket kan høres i spændvidden mellem det Sepultura-agtige vers og det næsten Kings Of Leon(!)-inspirerede omkvæd. Det har altid ligget i vores lyd, at vi eksperimenterer med genreudtrykket, og det indebærer naturligvis også, at man udforsker og nedbryder grænser og derfor også tør træde ved siden af. Derfor blev dette nummer også pladens bonustrack, selvom det på ingen måde er dårligt.
