Mellemblond: Med inspiration fra Mark Knopfler og Sophus Claussen

Den københavnske gruppe Mellemblond udgiver 25. marts deres andet album, "Lysvågen". Udgivelsen bliver opfølgeren til debutalbummet "Ude Af Mine Hænder" fra 2009. Bandet har desuden udsendt ep'erne "Mellemblond" i 2008 og "Elastisk" i 2011.

Mellemblond er centreret omkring sanger, guitarist og sangskriver Kristoffer Munck Mortensen. På det nye album består bandet desuden af guitaristen Mads Brinch, bassisten Jens Hein og trommeslagerne Adrian Aurelius og Silas Tinglef, mens det live udgøres af Kristoffer Munck Mortensen, Jens Hein, Silas Tinglef samt guitaristen og keyboardspilleren Tobias Mynborg. GAFFA har mødt Kristoffer Munk Mortensen til en snak om det nye album, der markerer et musikalsk stilskifte for bandet.

I forhold til debutalbummet og jeres to ep'er er dette album betydeligt mindre præget af støjende guitarer og har et mere poppet og blødt udtryk. Hvorfor denne udvikling?

– Vi ville gerne prøve noget helt andet. Jeg var kørt lidt træt i at skrive sange med den samme stemning og ville gerne have, at det var helt frit, helt åbent. Vi har kastet en masse ting op i luften, og så er det faldet ned på denne måde, i disse 10 numre. Der var ikke noget, vi ikke måtte. Det var meget befriende at arbejde på den måde. Jeg hører også meget forskellig musik. Nu havde vi spillet som trio i mange år. Det har sine fordele og sine begrænsninger, og her var det oplagt at bruge distortion som et virkemiddel. Nu er vi begyndt at spille som kvartet. Både for at prøve noget nyt og for at kunne spille de sange, der er på den nye plade. Det har også været inspirerende at arbejde sammen med Mads Brinch (guitarist og producer, red.), som jeg har kendt nogle år, og som har bragt nogle nye ting på bordet.

Hvad har været de primære musikalske inspirationskilder på dette album?

– Nogle ting, der går lidt længere tilbage. Gammel bluesguitar, eksempelvis. Jeg var kæmpefan af Dire Straits, da jeg var 11-12 år, og de har også sneget sig ind. Og måske en ånd fra dansksproget rock og pop fra 70'erne og 80'erne, uden at nævne specifikke navne.

Men Dire Straits er vel ikke det mest cool navn at nævne som inspirationskilde for et dansk indieband?

– Mark Knopfler er en fantastisk guitarist og sangskriver, mere er der ikke at sige. Han var sikkert også indie engang, og da han kom frem, var han jo også en rebel med sin helt egen lyd.

Sangen "Et Øje" fra det nye album er blevet spillet en del på Det Elektriske Barometer og P6 Beat. Går I efter at lave et radioht?

– Sangen har jeg skrevet for tre-fire år siden, og så indspillede vi den nu. Det var ikke et forsøg på at lave et pophit, men heller ikke det modsatte. Men det er også meget i miksprocessen, at albummet er kommet til at lyde sådan, igen for at prøve noget nyt. Da jeg hørte mikset af "Et Øje", mente jeg også, at det var næsten for poppet, men nu synes jeg, det er fedt.

Litterære inspirationskilder

Teksterne på "Lysvågen" rummer blandt andet en række observationer om det at befinde sig en by, men Kristoffer Munck Mortensen ser ikke sig selv som en storbysangskriver, fortæller han.

– Jeg synes ikke, jeg er specielt inspireret af storbyen, men jeg har tidligere været meget opmærksom på, at de samme ord ikke måtte gå igen i de forskellige sange. Det har jeg ikke gået så meget op i denne gang, og så kommer et ord som "by" måske til at gå igen i flere af numrene.

Mange af teksterne virker flertydige og åbne for fortolkninger – og ret litterære og digt-prægede, synes jeg. Er du enig?

– Jeg synes, det er rart, hvis teksterne er åbne for fortolkning, også for mig selv, så det er inspirerende at synge dem igen og igen. Jeg kan godt lidt, når der er nogle konkrete passager og nogle mere abstrakte, der så kan kontrastere hinanden. I en tekst som "Et Øje" er der mange, der tror, jeg synger "Lad os sagsøge hvert et hjørne af byen", men jeg synger "Lad os afsøge hvert et hjørne af byen". Det viser bare, at folk opfatter teksterne på deres egen måde, og det er fint nok.  Jeg startede med at skrive digte, da jeg var omkring 20 år. Det var først fem-seks år senere, jeg begyndte at omforme det til sangtekster. Denne gang har jeg været lidt mere løssluppen og brugt nogle skitser som færdige tekster, hvis der har været en god rytme eller en fed stemning i nogle passager. Men at skrive tekster er det mest krævende arbejde, når jeg skriver sange. Nogle gange går det forholdsvis hurtigt, andre gange tager det lang tid. Jeg har altid primært skrevet på dansk. Jeg skrev i en periode nogle engelske tekster, men jeg fandt ud af, at jeg er meget bedre på dansk.

Jeres pladeselskab Tigerspring sammenligner jer med navne som Nikolaj Nørlund, Love Shop og C.V. Jørgensen. Hvordan har du det med de sammenligninger?

– Det er da fedt, det er jo nogle af de mest profilerede danske sangskrivere. Det tager jeg som en kompliment.

Er det nogle, du har lyttet til?

– Jeg er bekendt med dem alle. C.V. Jørgensen er nok den, jeg har lyttet mest til. Nørlund har vi jo arbejdet sammen med, han har produceret og mikset nogle af vores tidligere udgivelser, og har udgivet os på sit pladeselskab, Auditorium. Love Shop har jeg ikke lyttet så meget til, men jeg kender da en del af deres sange.

Hvem er dine tekstmæssige inspirationskilder?

– Det er især ældre danske digtere som Sophus Claussen (1865-1931) og Emil Aarestrup (1800-1856). Jeg kan godt lide deres sprog, og at de tager tingene alvorligt, og der kan samtidig være humor i digtene. De er ikke bange for at gøre digtningen større end livet.

Hvordan er sangskrivningsprocessen foregået?

– Det er mig, der skriver sangene, men de har været mindre færdige denne gang end tidligere, inden vi gik i studiet med dem, og her har alle kunnet byde ind med idéer. Nogle gange skriver jeg teksterne før musikken, andre gange omvendt, men ofte kommer det samtidigt.

Ep'er var ikke planlagt

Som nævnt har Mellemblond udgivet to album og to ep'er, men de er ikke specielt optaget af ep-formatet, som ellers har fået en renæssance i de senere år i Danmark med storsælgende ep'er fra blandt andre The Rumour Said Fire og Ulige Numre.

– Det var faktisk ikke planlagt. Sidste gang ville vi have lavet et helt album, men det trak ud, og det var så længe siden, at vi sidst havde lavet noget nyt, så vi ville udgive noget, inden folk helt glemte os. Jeg synes, det er fedt, at man kan komme længere ud i hjørnerne på et album end en ep.

"Lysvågen" er som sagt jeres andet album, og det første fik – ligesom ep'erne – flotte anmeldelser. Er du bange for ikke at kunne leve op til de høje forventninger her på jeres andet album?

– Næh, jeg er ikke bange, men jeg er spændt på, hvordan albummet bliver modtaget, for den er markant anderledes end forgængerne.

Siden sidst har I skiftet pladeskab, fra Nikolaj Nørlunds Auditorium til Tigerspring (I Got You On Tape, Choir of Young Believers, Michael Møller med flere). Hvorfor har I skiftet label?

– Forandring fryder. Vi ville prøve noget andet og se, hvad der skete, og indtil videre er vi meget glade for det.

Tigerspring er især kendt for at sende sine udgivelser ud af landet. Har I udlandsplaner?

– Nej, det har vi ikke, og det ville jo heller ikke passe godt til et dansksproget band, men jeg synes da, vi passer godt ind sammen med Tigersprings andre bands. Vi vil gerne spille i Norge og Sverige, men indtil videre har vi fokus på Danmark.

Mellemblond kan opleves live dette forår og sommer:

24. maj Radar, århus
25. maj Kansas City, Odense
30. maj Loppen, København
18.-19. juli: Musik i Lejet, Tisvildeleje

Mellemblond er i øvrigt aktuel med denne video til sangen "Et Øje", sat sammen af deltagere i en fotokonkurrence, hvor deltagerne skulle give deres bud på deres egen by: