Reportage: P3's fødselsdag – i skyggen af tragedien

Sådan at tro, man kan indramme alt, hvad P3 står for og har betydet for uvillige danske licensbetalere, er egentlig ret ambitiøst. Alle har – eller i hvert fald mange – et meget personligt forhold til P3. Der har været programmer, øjeblikke, med Tværs, Straks Tæskeholdet, Monkey Business, De Sorte Spejdere – du nævner det, som aldrig fordufter. P3 har været med til at forme en ungdom og en kultur, og nu mener de at vide, at alle de input kan passes ind på en lille, kunstig ø i Øresund.

Jeg syntes, idéen var fantastisk. Men det er svært her, efter hele seancen at samle sig om en begejstring for noget, der egentlig er stort og velment, når det forklejnes totalt af et menneskeliv, der går tabt. En fotograf, der ser uheldet ske og gennemlever den lange ventetid sammen med vagterne, mens hospitalet og hele dets væsen sættes i søen for at sætte ind over for de to uheldige, der gled på den stejle bakketop og endte i en altoverskyggende ulykke.

I løbet af aftenen skrev denne skribent mange linjer om alt det gode, der foregik. Men meget af det giver ikke mening i den mørke kontekst. Yderligere var sikkerheden en verserende snak i presseteltet. Hvorvidt DR havde disponeret forkert, kan andre kloge hoveder vurdere. Læseren spares for jublende detaljer om den gode musik og de glade mennesker, som nu er slettet. I stedet bliver reportagen en mere eller mindre overfladisk gennemgang af, hvad dagen ellers bragte.

Selvfejring
Der var blevet bygget godt op til P3's 50-års fødselsdag i radioen, så mangt en dansker må have været lidt misundelig: Mads Langer og Panamah i studiet, og liveudsendelser fra Søfortet Trekroner. Her var to scener sat op, som de over 1000 gæster skulle pendulere imellem, som aftenen gik: En koncert på en stor flydende scene, havnescenen, og en intim scene i et lille vindtæt aflukke, kaldet Volden.

Og sikke navne, der var hentet ind for at fejre P3. Alle sammen P3-navne, som altid har været respekteret og repræsenteret på P3's spillelister. Nye navne som The Eclectic Moniker og Panamah (billedet) og mere gammelkendte folk som Kashmir og Sort Sol.

Logistiskken – en udfordring
Midt imellem befinder Marie Key sig, hvis store gennembrud er helt aktuelt, selv om hun har været et kendt navn hos den vante P3-lytter i snart et årti. Hun får lov til at åbne Havnescenen – før tid. Logistisk er det en kæmpe udfordring at fragte angiveligt 1800 mand til Trekroner. Og med Marie Key fejler den lidt. Der står hundredevis af mennesker i kø på kajen ved Langelinje, mens Marie Key slår de første toner an. Et plaster på såret er så, at man under overfarten får insider-historier fra P3-værterne Mads Steffensen og Kenneth K. Der skulle have været en ventetid på op til tre timer for folk på Langelinje, der bare gerne ville til Søfortet og se musik.

Key og producer Andreas Sommer har evnet at omsætte et minimalistisk pladeudtryk til et meget dynamisk liveudtryk. To percussionister engagerer sig i baggrunden og skummer fløde på Marie Keys sange, der meget velegnet ofte går i halvtempo, så meget lyder som samba og bossa. Men faktisk mest som tung stadionrock.

Som man bevæger sig mellem de to scener, falder man bogstaveligt talt over kendte ansigter. Musikere, radioværter og ansigter fra tv, der er på øen og ikke kan gemme sig backstage, for et sådan eksisterer ikke her. The Eclectic Moniker, der er i fuld gang med at genintroducere den følsomme 80'er-sax – i øvrigt iblandet et sammenkog af primært afrikansk rumba – fik også lov til at spille en håndfuld numre med reportageelementer fra de to unge P3-stjerner fra Monte Carlo, Peter Falktoft og Esben Bjerre. Fem numre er ikke meget fra et orkester på syv mand med ild i røven. Men det var genkendeligt og spiseligt, uden at have den kant, bandet ellers er kendt for.

Kashmir med mest nyt – og en gave
Aftenen byder også på mere lommefilosoferende Sort Sol med Steen Jørgensen i spidsen, der spekulerer åbent om store ting og ligefrem spiller en Goethe-tekst, så pludselig er det tysk, og publikum kan få lov til at synge "Kommt mit mir, kommt mit mir."

Kashmir var vel nok for mange aftenens største oplevelse. Det var i hvert fald her, publikum mest ivrigt hoppede sig glædesrusende ud af den stride pålandsvind. Selve sættet gik ikke længere tilbage end "The Good Life", fra hvilken "Graceland" blev spillet. Men på ekstranummeret blev crowden pleaset med "The Story of Jamie Fame Flame". Som utroligt mange kan udenad – taget i betragtning af, hvor fremmed den er for moderne musik.

Der var også Panamah, som gav en intim koncert med klap og stor tilsluting, et band på vej frem, og så sluttede aftenen med Trentemøller, der blandt andet spillede det glimrende cover af The Cures "Lullaby" og naturligvis "Silver Surfer Ghostwriter Go!". På dette tidspunkt er publikum dog godt afmattet og forfrosne. City Tour-bådene vender i pendulfart snuden ind mod København.

Mange havde en god aften, og P3 havde lagt sin fødselsdag i dag med de bedste intentioner. Derfor er det også så ulykkeligt, at en grim dødsulykke skal overstråle et så fint arrangement.