I anledning af albummet Det Gode Liv fortæller Steffen Brandt TV-2's historie gennem hele alfabetet
Pop-veteranerne er ude med ikke mindre end deres 18. album, der har fået titlen Det Gode Liv (læs GAFFAs anmeldelse her). Dog ikke forstået som livet, når det kører på skinner og alt er, som det skal være – "det gode liv er ikke kun Netflix og HBO, selvom det også er en del af det", som Steffen Brandt udtrykker det – det er det hele og fulde liv med alle dets bagsider og konflikter. Det gode liv er det liv, der er. Det liv, man lever – med alt hvad det nu indebærer. I anledning af albummet har vi sat Steffen Brandt stævne over en kop kaffe for at gennemgå Tv-2 fra A til Å – intet mindre. Vi bringer gennemgangen med ét bogstav om dagen fra albummets udgivelsesdag 27. februar og en lille måned frem.
Ironi
– Altså, ironien er jo først og fremmest ikke for børn. Igennem hele min sangskriverkarriere er jeg blevet konfronteret med, hvorfor jeg dog skriver så ironisk, og jeg er også blevet hevet frem som skræmmebillede på en, der ikke kan tage fat i et emne uden at lade ironiens bagdør stå åben. Og det har jeg jo selvfølgelig aldrig været helt enig i. Ironi er jo et greb ligesom alt muligt andet – det er et virkemiddel, der ikke er for amatører, og man skal holde den i kort snor. Men ironi er også et livsvilkår, og det er derfor, jeg med stor trodsighed stadig bruger den. Tilværelsens ironi er jo legendarisk. For eksempel vil mange i et eller andet omfang komme ud for at møde sin værste fjende i en sammenhæng, hvor de har brug for at forsone sig eller trykke hinanden i hånden og sige: "Hvad så, skal vi lige få talt ud om det?" For mit vedkommende havnede jeg i en lille bygd et godt stykke inde i bunden af Nuuk Fjorden i Grønland med vores absolut værste kritiker uden nogen mulighed for at komme væk. Man er jo nødt til at hilse på hinanden, og det håndtryk blev begyndelsen på et livslangt venskab. Det er jo fuldstændig ironisk, og på den måde overgår tilværelsens ironi noget, man selv kan finde på. For mig har ironi også været et middel til at håndtere vanskelige og tunge emner – blandt andet kærligheden. Ironien gør ikke det alvorlige mindre alvorligt.
