Nyhed

Billy Gibbons fra ZZ Top udgiver nyt soloalbum

GAFFA.dk – alt om musik

Den langskæggede guitarist og sanger Billy Gibbons fra ZZ Top udgiver et nyt soloalbum. 

Det kommende album The Big Bad Blues vil udkomme fredag den 21. september fra bluesmusikeren. Albummet vil indeholde både orginale sange samt covernumre af nogle klassiske blues-numre – heriblandt  "Rolling' and Trumbling" og "Standing Around Crying" fra Muddy Waters.

Til NME, har Bibbons udtalt følgende om det nye album samt inspirationen hertil: "Jimmy Reed inspirerede mig tidligt. Opdagelsen af den høje og ensomme lyd forbliver solid og stærk." 

LÆS OGSÅ: Spredte tordenbyger fra texanerne

ZZ Top blev albumdebuterede i 1971, og den dag i dag består gruppen stadig af sine oprindelige medlemmer: guitaristen og sangeren Billy Gibbons, bassist Dusty Hill og trommeslager Frank Beard. Siden er det blevet til hele 15 udgivelser fra bluesrockveteranerne, seneste skud på stammen er albummet La Futura fra 2012. Et album som GAFFA dengang uddelte fire stjerner til og skrev således om: "Sjældent er ZZ Top hørt mere bidske og upolerede. Og så bliver der spillet med en energi og nerve, der gør La Futura til en sand fornøjelse." 

LÆS OGSÅ: ZZ Top: La Futura

Det kommende soloalbum fra Billy Gibbons vil rumme følgende numre: 

1. Missin’ Yo’ Kissin’ (Gilly Stillwater)
2. My Baby She Rocks
3. Second Line
4. Standing Around Crying (Muddy Waters)
5. Let the Left Hand Know…
6. Bring It to Jerome (Jerome Green)
7. That’s What She Said
8. Mo’ Slower Blues
9. Hollywood 151
10. Rollin’ and Tumblin’ (Muddy Waters)
11. Crackin’ Up (Bo Diddley)


ANNONCE