Nyhed

Mos Def som hovednavn til dansk koncert

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den amerikanske hip-hop-legende Yasiin Bey, bedst kendt under sit tidligere alias Mos Def, står som hovednavnet til kommende sammensat koncert i København, Fair Play: Live 2018.

Yasiin Bay vil med denne optræden dedikere sin stemme til den globale kamp mod både Guantanamo, politivold, racisme og imperalisme. Hans sag er klar, og rapperen står tydeligvis beredt til en aften, der rummer vigtige musikalske og aktivistiske livtag.

LÆS OGSÅ: Post Malone giver dansk koncert


Efter Mos Def flyttede fra Brooklyn til Capetown for år tilbage, begyndte han at kalde sig Yasiin Bay. New York er ellers bydelen, der særligt har formet den anerkendte rapper, der siden 1990’erne har udgjort et respekteret navn på den alternative hiphop-scene. Bey begyndte karrieren tilbage i 1994 kort efter at have medvirket på plader med Da Bush Babees og De La Soul. Efterfølgende formede han duoen Black Star sammen med en anden Brooklyn-rapper, Talib Kweli, der udgav deres debut i 1998.

I 1999 udgav hip-hop-ikonet sin solodebut, Black on Both Sides, der siden hen er fulgt op af tre studiealbums. Derudover har han i ryggen diverse filmroller, tv-shows og en længere række succesfulde musikalske samarbejder med blandt andre The Black Keys, Kayne West, The Roots og Gorillaz.

LÆS OGSÅ: Black Star brændte tiden men brændte ikke igennem til publikum 


Koncerten er en del af den store, internationale musikbegivenhed Fair Play og vil finde sted i Vega i København den 23. oktober. Fair Play er et globalt og nonprofit musikinitiativ, der samler engagerede og nyskabende kunstnere fra hele verden i kampen for social retfærdighed.

Ud over Yasiin Bey optræder også det malawiske afro-soul one-man-band Faith Mussa, den indiske hip-hop fusionstrio Rain in Sahara, colombiske Haga Que Pase og den kreative reggae-artist Nasseman.

 


 

ANNONCE