Nyhed

Under Byen-sangerinde udgiver solo-album – hør første single her

GAFFA.dk - alt om musik

Henriette Sennenvaldt, tidligere frontsanger og sangskriver i Under Byen, er ude med sit eksperimenterende debutalbum Something Wonderful i næste måned

Den 13. november kan vi glæde os til legende og udfordrende toner fra Henriette Sennenvaldt, og tonerne kan allerede nu prøvesmages gennem førstesinglen ”New Skills”. Se musikvideoen nedenfor.

Henriette Sennenvaldt har tidligere fået adskillige rosende ord med på vejen fra vores anmeldere, både i sit virke som frontsanger i det nu hedengangne band Under Byen, som var aktive fra slut-90'erne og til 2014 og udgav fire studiealbum, og i solo-projekter. Blandt andet blev hun i en femstjernet anmeldelse fra en trio-koncert på Atlas i 2014 sammenlignet med jazz-legenderne Billie Holiday og Nina Simone:


LÆS OGSÅ: Henriette Sennenvaldt, Teitur og Jenny Wilson: Tegn på Trio, Atlas

Hendes nye single”New Skills” handler ifølge Henriette Sennnenvaldt om at opdage og værdsætte sit eget selskab:

”Jeg flyttede ind i en ny lejlighed. I flere uger gik jeg ikke udenfor i løbet af dagen. Jeg handlede ind på tankstationen om natten og spiste den fastfood, de havde der. Jeg satte gule gardiner op. Jeg sad i en stol. Jeg lyttede til stilheden. Jeg begyndte på en eller anden måde at kunne fornemme luftens atomer i mit køkken. Tingene begyndte at gløde. Det var en meget stille ekstase.” 


På resten af albummet, Something Wonderful, bliver der ifølge en pressemeddelelse lovet et lignende tilbagelænet og eksperimenterende lydbillede, hvor især blæserinstrumenterne har særlige roller og sammen med Sennenvaldts særegne stemme skaber collagelignende arrangementer i et både tilbageskuende og nyskabende univers.

Lyt til Singlen "New Skills" lige her:


ANNONCE