x
Randområdets rygtebørs rammer historisk højt niveau

Allan Olsen, Magasinet, Odense

Randområdets rygtebørs rammer historisk højt niveau

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Et halvt tusinde siddende gæster er denne torsdag aften klar til en rejse ud i det danske sprog. Demografien vipper hen imod en generation med blomster i håret og barrikader på to do-listen. Guitararsenalet er sirligt opsat, med en hollowbody på fløjen klar til dåd. Sætlisten er som vanligt omtrent på størrelse med en valgplakat. Med et falkeblik og pansret publikums-feeling er der fra allerførste strengevibrationer gjort klar: legenden er klar til at skabe solo-dominans på Magasinet, som kun ultrafå akustiske artister i nationen kan.

Allan Olsens lyriske relevans som gudsbenådet ordekvilibrist og strengeskjald gør sig bemærket i den konstante vekselvirkning mellem tradition og modernitet. Samtidigt er der at gøre med en smuk elasticitet i bagkataloget. "Min far kørte post for staten" udvikler sig eksempelvis på akkorderne til Pink Floyds "Comfortably Numb". I løbet af den episke sætlistes tour de chambre bliver der nemlig rigelig plads til velkendte musikalske motiver. Blandt andet Rolling Stones' "Ruby Tuesday" agerer sømløst outro under fra-vugge-til-grav sangen "Turki Tonki". 

Lattermuskler i højintens intervaltræning
Stones, Pink Floyd og The Boss – alle får på en eller anden vis deres besyv med på den danske rockhistorie fortalt af Allan Olsen, et halvt dusin strengeinstrumenter og lattermuskulaturer igennem et træningsregime af dimensioner. 

Olsen lader sømløst comic relief flyde ud i hjemstavns-road trip gennem randområdets snebanker på "Hjørringvej". Med autoritativ kølighed bevæger Olsen sig ud foran scenemonitors og modtager rekommanderede sing-along-stykker fra publikum som afsender. "Staklernes hus" lykkes med fængende oh-oh-oh vibrato-stykker, hvor der kastes en kærlig hilsen ud til Mads Langer. Artistens konstante føling med publikum, ubrudte rytme og momentum er intet mindre end respektindgydende. 

Olsen er entertainer af Guds nåde med en laissez faire attitude til sætlisten og tro på nuets uberegnelige skønhed. Munddiarré, polyamorøsitet og feticher leveres med tør komisk og naturlig timing under "Næsen". Der er op til flere punchlines, som ikke går igennem min stavekontrol. Humoren har sin portion af under-bæltestedet elementer, men altid med sober intellektualitet. 

Rockens transatlantiske grand narrative
Den tunge cowboystøvle stampes ned i gulvbrædderne, inden at scenen sættes med historietime i 1930'erne og en ode til den firstrengede Gibson Dove Deluxe-tenorguitar under "Hængt i Finns Butik". Nordjysk pragmatisme blendes organisk med angelsaksiske gloser til dét, Allan Olsen mestrer så fortrinligt: nemlig at opstille et grand narrative. Det er aldrig bare en introduktion til et nummer – det er en rød tråd igennem musikkens historie.
 
Tourens support-act, Per Vers, gør fremragende genkomst med tonstungt flow og spæde rim under "Rødt jern". Nummeret får derudover et ekstra lag patina med glohed intensitet. Badet i lilla bagbelysning får guitarist Jesper Fleckner Gravholt plektret til at lægge lækre licks, mens Olsens hollowbody med basset klang sikrer rytmen under koncertens klimaks.

In spiritousa veritas i legendernes liga
Efter præcist hundrede sekunders uafbrudt ekstranummer-bebudende klapsalve udføres et af de mest køligt udførte trylletricks set i lang tid. 

Med "to Havana Club på tom mave" skydes bluesrundgangen af under "Balladen om Rosa". Fintfølende pizzicato-spil og et omkvæd, man ikke kan andet end overgive sig til, luller publikum ind i Olsens afsluttende mirakellevering.
 
"En or'nli syg sang" lyder det fra scenen, inden strengene slås an til den sidste musikalsk rejse. "Gajoverden gajoværd" lukker og slukker med oh-oh-oh storladenhed på refrænet. Olsen bevæger sig ud i salen med guitaren om halsen og Bruce Springsteen-strofer på spring til at overtage salens kollektive sangstemme. Omkvædet fra "The River" bindes organisk ind i aftenens afrunding. Afslutningssekvensen er et klokkeklart tekstbogseksempel på et mirakel – og jeg må blot indrømme: Hold da op for et øjeblik – smukt, smukt, smukt. 

To timer og fire minutter. Vi er således i den spilletids-liga, nærmest kun legender har autoritet til at tryllebinde i. Én mand. Seks guitarer. Fyrre år – og et styks uforglemmelig aften med en legende i dansk musik.

Nogen skal være lyseslukker

Aftenens eneste reele anmærkningspunkt er desværre også et uheldig ét af slagsen, der på nær en håndfuld numre fylder hele koncerten. Allan Olsen får nævnt, at "det er første gang i 25 år, at jeg ikke har spillet i bælgragende mørke". Denne ene gang må gerne stå alene. Scenens bagbelysning er arrangeret på sådan en vis, at publikum er oplyst i størstedelen af koncerten. Enkelte må endda ærgre sig over at have glemt solbrillerne derhjemme med spots direkte i ansigtet. Det er måske ikke en graverende deal-breaker, men det er altså ikke optimalt.

Humoren er after hours med happy hour-indtag i blodet og Frederikshavn i sjælen. Allan Olsen er som en årgangs-whisky, med fyrretræs-terpenerne fra guitarkroppen hængende i æteren – det er bare umuligt ikke at tage hatten af for en sådan mesterlig omgang ud i veltilrettelagt improvisation af en kunstner med ordet i sin magt og publikum i sit jerngreb. Aftenen slutter dermed sublimt i de odenseanske gemakker. Randområdets rygtebørs ender dermed på et historisk højt niveau.

Allan Olsen fortsætter sin fyrre-års jubilæumsturné til og med næste uge med koncerter i Vejle, Aarhus, Esbjerg, Frederiksværk og Næstved

Per Vers *****
Per Uldal - Per Vers, eller blot Per V, entrerer scenen klokken 20:00 som startraketten for aftenens umage makkerpar. 

Poesi med lydord og håndkantslag direkte fra Bruce Lee VHS'en. En regulær magtdemonstration udi MC-kunstens improvisation. "Svantes Sorte Vise" og yderligere Benny A med posthum druk-hymne fra Vers' kommende januar udgivelse. Per Vers har en nærmest hellig omgang med sine og tredjepersons ord og sætninger. Han lykkes intet mindre end eminent med at skabe MC's Fight Night (tillagt "Streger af slim" på et beat). Mastodontisk punchlines spyttes mod et publikum, der, uden at fornærme nogen, ikke er det typiske publikum for improvisations-rap.

Brun drue. "Black Power". Gråt guld. Som en hyldest til det dansk sprog i udvikling er tredive minutter med Per Vers noget nær en genialitet i Allan Olsens samlede helaftensarrangement. 

Allan Olsen live:
Allan Olsen - Vokal & guitar
Jesper Fleckner Gravholt - Guitar (under "Rødt jern")
Per Uldal - Vokal (under "Rødt jern")

Allan Olsen sætliste: 
"Tilfældigt strejfet"
"Min far kørte post for staten"
"Hjørringvej"
"Taberens søn"
"Staklernes hus"
"Gid du var blind"
"Næsen"
"Hængt i Finns butik"
"Ballade om Smutti"
"Rimmerby Strand"
"Turki Tonki"
"Lille gråspurv" (a cappella)
"Rødt jern" (feat. Per Vers & Jesper Fleckner Gravholt)
"En stille glød i mørket"

Encore 1: "Balladen om Rosa"
Encore 2: "Gajoverden gajoværd" v. " The River" (Bruce Springsteen cover)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA