Beady Eye – Charme, selvtillid og lækkert hår

Beady Eye – Charme, selvtillid og lækkert hår

– Hey Mate, hvordan går det, mand!

Liam Gallagher rejser sig fra sofaen, giver fast håndtryk og kigger mig med et kontant blik i øjnene gennem sine karakteristiske, tonede Beatles-briller under pagefrisuren, hvor pandehåret stryger sig snorlige langs øjenvipperne. Liam er berygtet for at kunne bide hovedet af journalister – og for den sags skyld andre dødelige – men sådan er det langtfra i dag. Han er skarp og sjov, siger "youknowwhatimean" sådan efter cirka hvert femte ord, er uendelig glad for sig selv, og i tydeligt godt humør. Det samme er tilfældet med hans tro væbnere, guitaristerne Gem Archer og Andy Bell. De er ikke til skyde igennem og mener, at deres nye band Beady Eye, som nu er klar med debutalbummet Different Gear, Still Speeding, er "the shit". Lidt som gammel vin med ny etiket, og så alligevel ikke helt. Liam fortæller:

– Den oplagte forskel er selvfølgelig, at Noel ikke er med, og så har Andy skiftet fra bas til guitar, og vi har en ny bassist med på holdet. Vi er glade og stolte over, hvad vi har nået med Oasis, men vi havde brug for at starte på ny. Bare fordi der er en, der hopper af skibet (Læs: Noel, red.), skal der stadig være nogle til at styre "babyen" hjem. Det hele handler om kærligheden til musikken, vi elsker musik, kan ikke leve og eksistere uden. Så er tendensen, at vi arbejder meget hurtigere i Beady Eye. Hvor jeg kunne synge vokalen 20 gange under en Oasis-plade, har det typisk været tre-fire gange her, og noget af det, du hører på pladen, er live-vokal med band. Vi har også været totalt godt forberedte, inden vi gik i studiet, ned til detaljer.

Vil bare spille

Efter at Liam og Noel uigenkaldeligt røg i totterne på hinanden – efter et livslangt slagsmål – i forbindelse med den skæbnesvangre koncert i Paris i august 2009, og Oasis var fortid, tog det ifølge bandet to bajeres tid at danne Beady Eye, og der gik mindre end to uger, før bandet var i gang med at lave demoer, og i sommer indspillede de debutalbummet med producer-legenden Steve Lillywhite.

– Normalt har vi holdt et år fri oven på en plade og en stor turné, men denne gang var vi bare så tændte, vi kunne ikke sidde stille, fortæller Gem Archer med et stort smil: Liam supplerer:

– Når du er yngre, så er det fedt nok at holde fri, så kan du gå rundt og "fuck about", flashe og føre dig frem og få opmærksomhed. Når du bliver ældre, og når du elsker musikken, vil du bare spille. Hvad skal vi holde fri for, mand?! Der bliver rigelig tid til det shit, når vi er døde.

Bandånd

I Oasis var sangene altid krediteret individuelt (ofte med signaturen Noel Gallagher bag de største hits), men i Beady Eye står der Gallagher/Archer/Bell efter alle numre. Beady Eye er ikke Liams soloprojekt, fastslår trioen:

– Nej, mand, vi er et band, fuldstændigt. Jeg er bare sangeren, om du kan li' det eller ej. Vi er hver kommet med vores sange, ligesom tidligere, men vi har arbejdet så meget på dem sammen, at fælles kreditering var det eneste rimelige, ræsonnerer Liam.

Men du er stadig ansigtet udadtil.

– Liam er den flotte fyr, jeg er simpelthen for grim til at være på forsiden af Q Magazine, erkender Andy Bell med et svedent grin.

– Vi har en langvarig relation kørende. Vi har været sammen i over 10 år nu (Archer og Bell kom med i Oasis i 1999, red.), det er som familie. Selvom det er et nyt band, det er et mærkeligt scenarie, der er ingen paralleller, mener Archer.

Tidens test

Den underdanige ydmyghed har aldrig været blandt brødrene Gallaghers mest fremtrædende karaktertræk, og ikke meget har ændret sig på den konto i tilfældet lillebror Liam. Beady Eye er ifølge sangeren så fremragende, at han er citeret for udtalelser som, at folk snart vil opkalde deres børn efter bandet, og at de ganske enkelt vil ændre folks liv. Hvorfor og hvordan, må man spørge?

– Fordi vi er "the bollocks", vi har det, der skal til. Vi elsker, hvad vi laver, og vi vil ud at inspirere folk, give dem oplevelser, liv og glæde.

Selvtilliden skinner også igennem i teksterne. Gallagher-brødrenes endeløse fascination af Lennon/McCartney er velkendt, og de har ublu placeret sig selv i samme liga som legenderne. Som med Oasis, således også Beady Eye. I sangen med den eksplicitte titel Beatles And Stones ("Beans on toast ... jeg spiste nogle i morges", slynger Gallagher ud til kollektiv begejstring), synger Liam blandt andet: "I'm gonna stand the test of time, just like The Beatles and The Stones". Kan det nu også passe?

– Ja, fordi vi mener det, ligesom The Beatles og The Stones gjorde. Vi vil vise, at vi er langtidsholdbare, helt sikkert. Vi vil ikke bare udsende en enkelt plade, vi vil være længe på scenen, turnere og udgive plader, siger Liam, og Andy supplerer:

– Liams stemme er allerede legendarisk på plade, og live-mæssigt har vi virkelig nået de store højder med Oasis. På den sidste tur var der nogle uangribelige koncerter, det bliver ikke meget større. De har været på højde med Stones, Neil Young, og hvem man ellers kan nævne. I USA spillede vi de fedeste, udsolgte koncerter på kæmpestore steder, fortæller Gem Archer entusiastisk.

– Når du hører Beatles, Kinks, Stones og så videre i radioen, mens du kører ungerne i skole i dag, lyder de stadig relevante. Det er mit håb, at vores musik vil gøre det samme, når mine unger kører deres unger i skole om 20 år. Og jeg tror, de vil, det er det, vi gør det for, slår Liam fast.

En glad mand

Det er ikke O2 Arena og stadionkoncerter, der er booket denne gang. Beady Eye har ikke tænkt sig at lufte Wonderwall og andre Oasis-klassikere, når de snart drager på tur, og det må være noget af en omvæltning med så mange nye sange på live-repertoiret. For selv om Oasis kontinuerligt har udgivet plader, er det de tidlige hits, der har domineret sætlisten, i hvert fald på de store festivaljobs, hvilket man for eksempel kunne høre på Roskilde Festival 2009.

– Ja, det bliver noget helt andet. Men vi er klar på det, det bliver fedt. Vi har endnu ikke debuteret live, men det lyder helt rigtigt, nu hvor vi øver op, Vi har booket steder med plads til 2-3000 mennesker, det bliver killer! Men vi kan kun spille, hvad vi har, og det er pladen og nogle b-sider. Vi blæser taget af, mand, fastslår Liam.

– Det er ikke, som når du er et stort band og spiller festivaler, så spiller du hits, sådan er det. Nu er det helt frisk det hele, det er anderledes, mener Archer. En helt ny situation for bandet, uddyber Andy Bell.

– Da mig og Gem kom med i bandet i '99, var mange af de store hits allerede skrevet. Så det bliver første gang, hvor vi kommer ud og spiller alles Beady Eye-favoritter. Et ganske andet scenarie for os!

I har sagt, at for meget succes kan gøre et band langsomt?

– Det var lidt en fælde, vi sad fast i med Oasis. Folk havde meget præcise forventninger til, hvad vi skulle lave. Nu er der ingen, der forventer noget; vi kan lave et soulalbum, hvis det skulle være. Vi kan gøre lige "the fuck", vi vil, hvis vi vil. Sådan skal det være, jeg føler stadig en entusiasme som en 20-årig. Jeg er en glad mand, afslutter Liam, selvfølgelig med et karakteristisk "doyouknowwhatimean".

 

Mary, mode og Eddie

Inspireret af blandt andet mod-bevægelsen har Liam altid været godt klædt, meget ofte i karakteristisk grøn parkacoat, som han også har på, da GAFFA møder ham. Han har gennem de senere år stiftet – og designet for – tøjmærket Pretty Green, som han blandt andet repræsenterede ved modemessen i København i august 2010. Her mødte han – med håndkys – et andet stilikon, vores egen Kronprinsesse Mary, som fik et stående tilbud om 50 procent rabat på alle varer.

– Hun var cool, man! En meget sej dame. Det var godt at se hende, hvordan går det med hende?

Fint, hun har lige født tvillinger.

– Okay, cool, bare rolig, det er ikke mig, som er faderen (så fik vi det på det rene, red.).

Hvordan er det at være involveret i Pretty Green? Er der sammenhæng mellem modeverdenen og rock'n'roll?

Ja, totalt mand, det synes jeg helt sikkert. Jeg har altid været interesseret i tøj, mode, i at se godt ud, se skarp ud. Det har altid været en del af rockkulturen. Godt tøj og rock'n'roll-bands hænger sammen. Se bare på en mand som Paul Weller, han bliver ved med at klæde sig med stil. Tag så og kig på Eddie Vedder (Pearl Jam, red.), så kan du se, hvordan det ikke skal gøres. Han er ikke opmærksomhed værd overhovedet, han er en fucking cunt, totalt kedelig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA