Vi har brug for flere initiativer som West-Eastern Divan Orchestra og Middle East Peace Orchestra
Den dybt tragiske krig mellem den palæstinensiske, Gaza-ledende organisation Hamas – der står på USA's og EU’s terrorliste – og staten Israel vækker voldsomme diskussioner verden over, og debatten er også nået til GAFFAs kommentarspor på de sociale medier. I forbindelse med omtale af en AySay-sang til støtte for de civile palæstinensiske ofre for Israels bombardementer i Gaza er GAFFA eksempelvis blevet beskyldt for at støtte Hamas, og vores omtale af Tobias Rahims støttekoncert for de civile i Gaza har udløst lignende kommentarer. Det er naturligvis noget vrøvl, men viser, hvor ophedet og unuanceret debatten er blevet.
GAFFA er ikke et politisk magasin, og jeg er ikke fredsmægler, så jeg har ikke noget bud på, hvordan man afslutter den ulykkelige og årtilange konflikt mellem Israel og Palæstina, ud over at en tostatsløsning virker som det mest oplagte for en lægmand som mig. Til gengæld fik tragedien mig til at tænke på det klassiske symfoniorkester West-Eastern Divan Orchestra, der blev grundlagt i 1999 af den argentinsk-israelske stjernedirigent Daniel Barenboim og den nu afdøde amerikansk-palæstinensiske litterat Edward Said.
Orkestret, der heldigvis stadig eksisterer og lige har været på turné, nu med den alderssvækkede Barenboims søn Michael som kunstnerisk leder, består af musikere med rødder i en lang række mellemøstlige lande, herunder både israelere og palæstinensere og altså også både jøder og muslimer. Og selvom der da har været konflikter internt i orkestret på grund af etniske og religiøse spændinger, så kan de altså godt finde sammen i smuk samklang i både bogstavelig og overført betydning. Måske fordi musik har evnen til at krydse grænser og bygge bro mellem folk.
Også herhjemme har vi haft et lignende initiativ i form af Middle East Peace Orchestra under ledelse af oboisten Henrik Goldschmidt. Gruppen er desværre ikke aktiv for tiden, men Goldschmidts inkluderende tanker lever videre i blandt andet hans Goldschmidts Musikakademi, der giver gratis musikundervisning og udlån af instrumenter til udsatte børn, herunder både jødiske, palæstinensiske og ukrainske.
Den slags prisværdige initiativer har vi brug for mange flere af. Jeg kan tage fejl, men jeg synes ikke, jeg har set mange støttekoncerter til både de israelske og de palæstinensiske civile ofre på én gang, eller mange koncerter, hvor musikere med både jødisk og muslimsk baggrund spiller side om side i håbet om fred og forsoning. Det kan ellers lade sig gøre, som beskrevet ovenfor. Isam B og Benjamin Koppel på samme scene, måske?
Jeg slutter med at citere, hvad Daniel Barenboim udtalte umiddelbart efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober: ”Edward Said og jeg har altid ment, at den eneste vej til fred mellem Israel og Palæstina er en vej baseret på humanisme, retfærdighed, lighed og en afslutning på besættelsen frem for militær aktion, og i dag mener jeg dette mere end nogensinde. I disse udfordrende tider og med disse ord står jeg solidarisk med alle ofrene og deres familier.” Hørt.
Ole Rosenstand Svidt er konstitueret chefredaktør på GAFFA og har været fastansat på GAFFA siden 2002
