x

Vi Sidder Bare Her: Det skal fortælles, som man føler det

Vi Sidder Bare Her: Det skal fortælles, som man føler det

Vi Sidder Bare Her, trioen bestående af Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, udgav den 16. september deres fjerde album “Rak-Ma-Gak”. GAFFA mødte Leth og Toksvig inden lørdagens koncert i Aarhus, og over cortado og cola fortalte de om deres nye album og samarbejdet i bandet.

Der gik fire år fra jeres andet til jeres tredje album. Men der gik kun lidt over to år, inden I igen, i sidste måned, var klar med et udspil. Hvorfor er det gået så hurtigt?

Jørgen: – Det er fordi, det har presset sig på. Det er vist den bedste forklaring. Der har været et naturligt pres fra os selv, og det kom faktisk lidt bag på mig, at jeg havde så meget at fortælle. Det væltede simpelthen ud. Det var vel også kun én session?

Frithjof: – Et par stykker, tror jeg.

Til hele albummet?

Frithjof: – Vi havde tre i alt. Men det kom også bag på Mikael og jeg, at det gik så hurtigt. Da vi skulle editere det, efter Jørgen havde indtalt, var der virkelig mange ting, vi kunne gøre, fordi han havde været enormt inspireret.

Hvor kommer titlen “Rak-Ma-Gak” fra?

Jørgen: – Det kom helt spontant. Jeg går ofte rundt og siger sådan nogle mærkelige ord, især når jeg er alene. Det er noget, jeg af en eller anden grund har lyst til. De betyder heller ikke noget. Det er bare sjovt at lave sådan nogle ord, men det betyder altså ikke andet end det, du ser der. Det er en eksplosion af ting, som ikke kan siges i almindelige ord.

Hvorfor skulle albummet hedde det?

Jørgen: – Fordi det er et skide godt ord.

Jørgen, du bruger ofte vendingerne – også på det nye album – “det kan jeg fandme ikke lide” eller “det er skide godt”. Er du meget sort/hvid som person?

Jørgen: – Jeg har i hvert fald mine meninger om tingene, og dem siger jeg altid. Det er ikke noget, der kan rettes. Man er nødt til at sige det skarpt og klart. Man kan ikke blive flinkere eller blødere.

Løber du nogensinde tør for ord?

Jørgen: – Nej, det jeg gør faktisk ikke. Jeg kan egentlig ikke forstå det. Det er ikke sådan, at jeg til daglig elsker at snakke. Til hverdag åbner jeg ikke for samtale med andre før klokken 12, og når jeg sidder i mit hus i Haiti, er jeg mest for mig selv. Jeg er i virkeligheden ikke så meget for selskabelighed.

Hvordan har I fundet frem til emnerne på albummet?

Frithjof: – Vi kommer alle sammen med bud på, hvad vi har lyst til at høre om. Det er en fælles ting.

Jørgen: – Det er en meget spændende proces. Der er ikke andet end en sofa, en mikrofon og tre mennesker – og så pludselig er vi i gang. Så kommer der noget. Det kræver nærvær og fantasi. Det er en form for magi. Jeg kommer aldrig forberedt og bruger ikke noter. Men det er også sporten ved det. Aldrig at være klædt på. Vi går bare i gang.

Er det svært for dig, Jørgen, at gå på scenen og levere det, du også gør på albummet?

Jørgen: – Nej, det synes jeg ikke. Det er en forskellig proces, fordi på albummet er det improvisering i reneste forstand. Ved koncerterne har jeg nogle stikord, fordi det er noget helt andet at stå overfor et publikum. Jeg ville aldrig kunne improvisere en gang til. Det er umuligt.

Frithjof: – Det ville være for vanvittigt.

Hvordan laver I sætlisten?

Frithjof: – Når vi har lavet et nyt album, vælger vi de seks sange, vi mener fungerer bedst live. Og så har vi nogle sange, for eksempel “Gennem Danmark” og “Kalkunhals”, som bare skal med. Så prøver vi at lave en form for dramaturgi, men det er meget svært. Det har Jørgen ikke noget med at gøre.

På de seneste to album lyder det som om, Jørgen, at du er begyndt at se mere tilbage på dit liv...

Jørgen: – Det er jeg bestemt også. Og jeg synes, at jeg er ret god til at huske. På en måde har jeg lyst til at fejre nogle af de ting, jeg har oplevet i livet. Jeg tror, det er meget naturligt at begynde at se tilbage i min alder. Det er ikke sådan noget med at forkaste, at jeg har lavet. Mere for at forstå, hvad indholdet var, og hvad det førte til.

Jeg oplever, at jeres univers bliver mere og mere melankolsk…

Jørgen: – Ja, det er rigtigt nok. Det er en tone, der er kommet ind, og jeg stopper den jo ikke. For jeg synes også enormt godt om andre kunstnere, for eksempel Leonard Cohen, der er melankolsk. Det er ikke noget, jeg synes man skal stoppe. Jeg gider ikke være optimistisk, hvis jeg ikke er det. Det er et spørgsmål om ærlighed. Det er meget vigtigt for os. Man skal fastholde, at man ikke siger noget for at imødekomme en eller anden smag, men fordi man selv har noget på hjerte. Det skal fortælles, som man føler det. Jeg er ikke effektjagende. Det er det sidste, jeg er. Livet er jo ikke bare en fest. Det skal opleves. Og så kan man fortælle om, hvordan man føler undervejs. Det er sådan set en enkelt opskrift.

Jørgen, på albummet taler du om at sætte det sidste punktum. Er du god til det?

Jørgen: – Ja, det er jeg, selvom jeg også godt kan lide løse ender, hvor det bare løber ud.

I forhold til musikken: Er I kommet et andet sted hen, end I har været før?

Frithjof: – Ja, for vi har spillet mere sammen, end vi nogensinde har gjort før. Vi kan lave et meget varieret lydbillede med mange instrumenter og er blevet mere bevidste omkring, hvor vi vil hen.

Jørgen, du har sagt, at du ikke ville kunne lave en digtsamling med niveau med “Rak-Ma-Gak”, og at det er det bedste, I nogensinde har lavet. Kan du uddybe det?

Jørgen: – Jeg synes, jeg kommer nogle steder hen, som jeg ikke kan komme ved at skrive digte for mig selv. Der er mange ting, som kommer med. Det er mere løst, tingene drysser ind, som de ikke vil gøre, når jeg skriver digte. Der er et ret stort mod i det. At sige det så direkte, så spontant. Det giver også en stor tiltro til spontaniteten. At tingene tager form på en ikke planlagt måde. Det kan jeg enormt godt lide.

 

Vi Sidder Bare Her kan opleves følgende steder:

12. oktober: Sønderborghus, Sønderborg

13. oktober: Godset, Kolding

14. oktober: Posten, Odense


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA