Nyhed

Spleen United giver flere koncerter

GAFFA – alt om musik

Spiller også VoxHall og Vega i november

I sidste uge var det en stor nyhed, at elektro/rave-rockerne Spleen United er gendannet og vil give koncert på årets Roskilde Festivals Arena-scene, og nu annoncerer de yderligere to koncerter, på VoxHall i Aarhus fredag den 29. november og Vega lørdag den 30. november

Spleen United havde indtil sidste uge ikke givet lyd fra sig siden en kaotisk koncert på NorthSide 2013, som sluttede med, at medlemmerne væltede deres instrumenter på scenen med ordene: "Spleen United holder pause på ubestemt tid".


LÆS OGSÅ: Spleen United: Vi stopper ikke

Kort efter NorthSide-koncerten fortalte sanger og sangskriver Bjarke Niemann på Facebook, at han ville arbejde med nye sange, der ikke kunne forenes med bandets daværende elektroniske udtryk. I 2015 fik gruppen overrakt et rejselegat af DFDS på 75.000 kroner på Spot Festival, men var ellers ikke aktive i offentligheden. Næste skridt kom i 2016 i form af lanceringen af en helt ny og mindre elektronisk gruppe, Lightwave Empire, med Niemann, Spleen United-keyboardspilleren Kasper Nørlund og tre nye medlemmer. I 2016 udgav Lightwave Empire deres første ep, Kill Me With Love, der i 2018 blev efterfulgt af et helt album, Heart of Noise.

LÆS OGSÅ: Fedtfattig elektronisk optimisme


Spleen United blev dannet i Aarhus i 2003 og nåede i sin tid at udgive tre album, Godspeed You Into the Mainstream (2005), Neanderthal (2008) og School of Euphoria(2012) og huskes især for hits som "In Peak Fitness Condition" (2005), "Spleen UTD" (2006), "My Tribe (2007), "Suburbia" (2008), "Days of Thunder" (2011) og "Misery" featuring Gitte Nielsen (2012).

Elektro/rave-rockerne vender tilbage i den originale besætning fra debutalbummet Godspeed Into the Mainstream og toeren Neanderthal (det vil sige med Jens Kinch på trommer og Gaute Niemann på bas og keyboard).

Billetter kan købes via følgende link:


VoxHall-koncerten

Vega-koncerten

Spleen United består af:


Bjarke Niemann: Sang, guitar

Kasper Nørlund: Keyboard, kor 

Rune Wehner: Keyboard 


Jens Kinch: Trommer

Gaute Niemann: Bas, keyboard 

Varm op med klassikeren "In Peak Fitness Condition":


ANNONCE