x

Døde rappere storhitter i Danmark

Døde rappere storhitter i Danmark

Juice WRLD og Pop Smoke topper den danske hitliste

Onsdag morgen er lig med offentliggørelsen af de officielle danske hitlister, og hvis man kigger på ugens albumliste, tegner der sig et billede i toppen. Både første- og andenpladsen bliver nemlig indtaget af en ung, død rapper.

Øverst møder vi Juice WRLD, som går direkte ind på førstepladsen med sit posthume album, Legends Never Die. Juice WRLD døde i december 2019 af en utilsigtet overdosis af de smertestillende medicinpræparater oxycodon og kodein. Han blev kun 21 år gammel.

LÆS OGSÅ: NEKROLOG: We ain't making it past 21

Lige efter, på andenpladsen, finder vi Pop Smoke med sit posthume album, Shoot for the Stars, Aim for the Moon, et album, der tidligere har ligget nummer 1. Pop Smoke døde i februar 2020, da han blev skudt under et indbrud i sit hjem i Hollywood Hills. Han blev kun 20 år gammel. Fem personer er sigtet for drabet.

LÆS OGSÅ: Rapperen Pop Smoke myrdet i eget hjem

Vinylhitlisten har en nyhed i toppen, nemlig den hedengangne danske hiphop/jazz/funk-gruppe Nobody Beats the Beats' selvbetitlede, primært instrumentale debutalbum fra 2002, der nu er genudgivet på vinyl.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Nobody Beats the Beats: Nobody Beats the Beats

På vinylhitlisten finder vi lidt flere nyheder, nemlig Rufus Wainwrights Unfollow the Rules (nummer 18), Bell Witch & Aerial Ruins Stygian Bough Volume 1 (nummer 19), Ray Lamontagnes Monovision (nummer 32) og endelig Bob Dylans Greatest Hits (nummer 35). 

Tracklisten toppes som i sidste uge af Icekiid med "Errudumellahvad". Her er ugens nyheder Branco feat. Kojo Funds med "Ballin'" (nummer 9), Juice WRLD & Marshmello med "Come and Go" (nummer 17), Jamaika feat. Lamin & Node med "Rewinder" (nummer 18), Juice WRLD & Halsey med "Life's a Mess" (nummer 33) og endelig Pop Smoke med "Got it on Me" (nummer 39). 

Den mest spillede sang på de danske radiostationer er også i denne uge Harry Styles med "Watermelon Sugar".

Se alle ugens hitlister her

Se musikvideoen til Juice WRLD's "Wishing Well":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA