x

Santana klar med instrumentalalbum

Santana klar med instrumentalalbum

Carlos Santana er allerede gået i gang med at indspille albumopfølgeren til det ni måneder gamle ”Shaman”-album. Men i modsætning til ”Shaman” og før det ”Supernatural” er det nye album ikke fyldt med kendte gæstesolister. Det nye album med titlen ”Hymns” er nemlig en tilbagevenden til bandets instrumentale musik fra begyndelsen af 70’erne.

Orkesteret Santana består nu om dage også af Chester Thompson, Benny Rietveld og Dennis Chambers.

"Grundlæggende er det instrumentale hymner, bare instrumentale sange. Lidt ligesom Eric Johnson eller Steve Vai, ikke at vi går i den retning, men mere i det, at det er instrumentalt”, udtaler Santana til launch.com og forklarer, at albummet snart er færdigindspillet og skulle være at finde i handlen i slutningen af året eller starten af næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA