Nyhed

Faithless i Den Grå Hal – og nyt album på vej

Koncert i København 19. maj forud for ny cd. Forsalget starter 19. april på Billetmaskinen og i TDC-butikker.

Den engelske gruppe Faithless er på vej med et nyt album, og allerede inden det er på gaden, kan man opleve gruppen live i Denmark. Nemlig i Den Grå Hal på Christiania onsdag d. 19. maj kl. 21.

Det nye Faithless-album bliver gruppens fjerde, får titlen "No Roots" og er på gaden i juni. Singleforløberen "Mass Destruction" er på trapperne, og så kan man jo gisne om, hvad den handler om.

Faithless fusionerer electronica, rap, soul, house, trance og meget mere og fik et massivt gennembrud i 1995 med singlen "Insomnia", den med mantraet "I can’t get no sleep" og det iørefaldende keyboard-tema.


Kernen i bandet er programmøren og produceren Rollo (også producer for bl.a. Pet Shop Boys, Björk og søsteren Dido, der også har medvirket på gruppens plader, dj’en Sister Bliss og rapperen og sangeren Maxi Jazz (de sidste to ses på billedet). Live er bandet kendt for engagerede koncerter, hvor elektronikken bliver fusioneret med masser af levende musikere, som man bl.a. kunne opleve det på Roskilde Festival 2001 og i Falkoncer november samme år.

Forsalget til koncerten starter mandag d. 19. april på Billetmaskinen og i TDC-butikkerne.

ANNONCE