x

System på turné i Kina og Danmark

System på turné i Kina og Danmark

Det er efterhånden hele otte år siden, den danske elektronika-trio System udgav deres første og hidtil eneste album, men nu er der omsider et nyt album lige på trapperne med gruppen, som tidlligere var kendt som Future 3, og som består af de tre elektro-veteraner Anders Remmer (alias Dub Tractor), Jesper Skaaning (alias Acustic) og Thomas Knak (alias Opiate). 4. oktober udgiver de deres andet album, med titlen "B", på selskabet Rump Recordings.

"B" bliver ifølge Rump Recordings en tilbagevenden til Systems mere ambiente og melodiske side, som man også husker det fra dengang, de var kendt under navnet Future 3. Albummet er dog stadig præget af dubstep og UK garage, som System udforskede på deres ep "Tempo EP" fra 2007.

System følger albummet op med en turné til så langt væk som Kina, men de giver også koncerter i Danmark i oktober. Nærmere betegnet bringer Systems turné dem til følgende byer:

Kina:

13. okt., 2010 - System @ Guangzhou @ T:Union - NOTCH 10 北欧中国艺术节 广州站'RE'  m/ Ljudbilden & Piloten  & Vidderna.
14. okt., 2010 - System @ Shanghai @ Europe Square - Shanghai World Expo.
15. okt., 2010 - System @ Shanghai @ DDM Warehouse - NOTCH 10 - Future Concert III m/ Ljudbilden & Piloten & Vidderna.
16. okt. 2010 - System @ Beijing @ Orange - NOTCH 10 - Future Concert II m/ Ljudbilden & Piloten & Vidderna.

Danmark:

22. okt. 2010 - SYSTEM RELEASE PARTY @ København @ Stengade w/ Bjørn Svin (live) + dj's: Copia Doble Systema, Antony Ryan (ISAN), Maffi & Rumpistol.
29. okt. 2010 - System & Rumpistol @ Århus @ Musikcaféen m/ dj Thomas Knak.
30. okt. 2010 - System & Rumpistol @ København @ Loppen m/ dj Thomas Knak.

Billetter til de danske koncerter kan købes via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA