Nyhed

Tom Waits endelig tilbage i England

Waits kan for første gang i 17 år opleves i London

Tom Waits lader desværre ikke til at komme forbi Danmark på sin europæiske mini-tour i forbindelse med det nye album ”Real Gone”, som kommer i handlen d. 4. oktober. Til gengæld kommer han, som tidligere annonceret på GAFFA.dk, til Berlin, og nu er der også også fastsat en dato for en koncert i London. Hans første koncert i England i 17 år.

Koncerten kommer til at foregå på Hammersmith Apollo tirsdag d. 23. november. Billetter udbydes fra d. 10. september, altså førstkommende fredag, og kan skaffes fra bl.a. Ticket Hotline og Stargreen.

Touren er Waits’ første i Europa i fire år, og han kommer i denne omgang også forbi Belgien og Holland.


Hans nye tour-band inkluderer Marc Ribot (guitar), Larry Taylor (bas) og Brain Mantia (trommer), de samme musikere som optræder på ”Real Gone”.

Ticket Hotline: +44 0870 606 3400
Stargreen: +44 020 7734 8932

Læs stort interview med Waits i GAFFA oktober, der er på gaden 30. september, og der er endnu mere med ham i Klub GAFFA-tillægget i november.

ANNONCE