Nyhed

Friends gæster Vega

Lille Vega får venner på besøg i form af bandet Friends den 1. maj

Det Brooklynbaserede band Friends, med vennerne Samantha Urbani og Lesley Hann i front, kommer til Danmark i forbindelse med deres Europaturné. Friends har allerede opnået stor succes i USA og er nu parat til at indtage Europa.

Ifølge Urbani skulle bandet være blevet dannet sidste sommer i forbindelse med et udbrud væggelus, som tvang en gruppe venner til at bo sammen i en uge. Seks dage efter en succesfuld jam-session spillede bandet en mindre koncert for tredive venner i Urbanis baghave.

Friends' lyd er dansabel retropop, der giver associationer til 80'erne, og gruppen har blandt andet hittet med "I'm His Girl", et godt udtryk for bandets lyd, som de selv beskriver som "weird pop med et strejf af tropicool".


Friends udgiver til sommer deres debutalbum, og koncerten i Lille Vega er derfor en mulighed for at lytte til sangene live, inden albummet rammer butikkerne.

Læs mere om Friends koncerten her.       

Hør singlen "I'm His Girl" nedenfor.


 

ANNONCE