x

Hør, hvad The Asteroids Galaxy Tour lytter til lige nu

Hør, hvad The Asteroids Galaxy Tour lytter til lige nu

Den danske duo The Asteroids Galaxy Tour er aktuelle med deres tredje album, "Bring Us Together", som GAFFAs anmelder netop har tildelt fire stjerner under overskriften "Endnu en luksuriøs rundtur i det ydre såvel som det indre rum med Lars og Mette".

I forbindelse med udgivelsen af det nye album har vi fået duoen til at lave en playliste med ti sange, de lytter til lige nu. Hør sangene nedenfor i WiMP eller Spotify.

Jungle – Busy Earnin'

– Den lækreste laid-backness hørt længe. Det er soulfuldt og samtidig virkelig let og underspillet. Vækker minder om Marvin Gaye og Bee Gees. Jungles plade har generelt været AGT's backstage-soundtrack på sommerens festivaller rundt i Europa.

Jamie xx – Girl

– Lækker bas og fedt, den måde stemningerne skifter på. Sejt at bruge det bedste i melodien fra I.O.U.

Carly Simon – Why

– Måske ét af de fedeste beats fra 80'erne. Troede i lang tid, at det var en mand der sang, lidt et chok at se videoen! 

St. Vincent – Prince Johnny

– Smuk produktion, og så er det befriende at høre sange, der tager sig tid og ikke cutter ned til single-format.

Kindness – That's Alright

– Den her har vi også hørt meget hele året, man kan godt få lyst til at springe saxofonintroen over, men så alligevel er det meget frækt. Vi kan ikke rigtig blive enige i bandet om, om den er bygget op af samples eller originale spor.

Gil Scott-Heron – Me And The Devil

En flot og meget dyster produktion fra Gil Scott-Herons sidste album, inden han gik bort for et par år siden. Overlegent punktum at sætte, må man sige.

Tiga & Zyntherius – Sunglasses at Night

– Det her er et covernummer fra omkring millennium, originalt af Corey Hart. Mega fedt beat og synths.

La Bionda – I Wanna Be Your Lover

– Bare megafrækt det hele. Den er altid på vores playliste.

Marvin Gaye – Got to Give it Up

Marvin Gaye har lavet så mange klassikere, den her er én af vores yndlings. Det er umuligt ikke at danse, når man hører den, og man kan heller ikke være i tvivl om, at den har inspireret Blurred Lines, som blev et kæmpe hit i 2013.

Major Lazer – Jessica

– Mega-dub og space i miks. It's bad man, you badman ...me Jessica….


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA