x

Stella Polaris-reportage med fotos: Storslået hygge

Stella Polaris-reportage med fotos: Storslået hygge

Se masser af billeder fra Stella Polaris her

31.000. Så mange tilmeldte var der til årets Stella Polaris i Frederiksberg Have. Enogtredivetusind. Det er alligevel noget af en opbakning.

Det virker også, som om de fleste af dem faktisk er dukket op i parken søndag eftermiddag, hvor vejret folder sig eksemplarisk ud efter lidt af en regnvejrsprøvelse weekenden før i Aarhus. Titusindvis af mennesker, så langt øjet rækker, har indtaget græsplænen i alle former for afslappet chill-ekspertise.

"This is so nice!" udbryder den amerikanske r'n'b-sanger Kelela smilende ud over det unægteligt idylliske syn. Så sender hun endnu en sang om hjertesorg ud over parken med sin blødt ubesværede stemme, fint flettet sammen i bløde ekkoer. "This song is about someone who wasn't so nice to me".

Efter Kelela er det Nicka bag pulten med dagens bedste sæt: meget harmonisk og afvekslende, fra smukke remixes af Erasure (oplagt), WhoMadeWhos "Right Track" og Helmet Compass' "Drugs in my Pocket" til Peter Gabriels "Sledgehammer" og, helt opløftende, Depeche Modes mesterværk "Nothing" fra Music for the Masses. Juhu!

Klokken 17 går en elektrisk begejstret Kalle B på scenen med vanlig overskudsboblen og indianerfjer strittende i håret som en antenne koblet direkte op på energiguderne. "Det er fuldstændigt crazy det her! Jeg har kuldegysninger!" ivrer han. Så introducerer han årets hovednavn på klassisk Kalle B-vis med "Giv mig et J! Giv mig et I! Giv mig et M! Giv mig et M! Giv mig et Y! HVAD SIR' DET!"

Og afsted skydes Jimmy Somervilles Stella Polaris-debut - med "You Make Me Feel (Mighty Real)" fra 1989. Folk står allerede op foran scenen. Andre rejser sig rundt omkring i landskabet fra picnictæpper og hvidvinsbuzz og horisontale kæresteknus og vifter begejstrede tilkendegivelser med armene.

Stemningen bliver dog endnu bedre kort efter:
"I have been in Copenhagen for four days and I have to say... it's been the best four days I've had in a long time", siger han.
"And I'm not just saying that because I'm here and you're there. It's been cold but I love that. I'm Scottish."
Stor respons. Vi ELSKER jo at høre den slags. Og så fortsætter han med Bronski Beats "Tell Me Why", mens et lille bjerg af mørke skyer for en kort stund rejser sig dekorativt over trækronerne mod vest.

Jeg havde glædet mig til at høre Smalltown Boy, fordi jeg lige havde hørt denne fine akustiske version som opvarmning på Stella Polaris' facebookside. Lige dét nummer starter dog i det sekund, jeg har ramt en 60 meter lang toiletkø nede ved indgangen. Klassisk. Opturen venter dog to sekunder efter: En kvinde et godt stykke længere fremme i uendelighedskøen er resolut gået i gang med systematisk at tjekke, om hvert toilet egentlig er optaget. Det viser sig, at hele fem toiletter faktisk er fri. Øjeblikkeligt kø-boost. Tak, du hverdagens heltinde, hvem end du var.

Herfra, et kort smut over på den anden scene på Mathildehøjen, hvor Thomas Barfod lige er gået på (insektsitrende lyde, bølgeskyl) og afstanden mellem folks picnictæpper er noget større, lidt ligesom Stella Polaris i gamle dage. Tænk: Hvis Stella Polaris bliver mere populær end den er nu, vil også denne park (utroligt nok) blive for lille, ligesom Østre Anlæg blev det. Så er man nødt til at åbne ENDNU en scene. Men so far, so good.

Tilbage på hovedscenen har folk rejst sig fra tæppehyggen, som vanligt, til Lulu Rouges traditionsrige lukkesæt. Sådan er det bare hvert år. Først de mange timers tilbagelænet hygge i et tætmasket net af god stemning. Dansende børn, kulørte balloner, døsende kærestepar, svingende fadøl. Så den lette eskalering af det generelle buzz. Samtalerne bliver mere henrevne, liggepositionerne mere rodede. Og så dansen til lukkesættet. Ganske som det plejer at være.

Stella Polaris var i det hele taget ganske som det plejer at være i år. Og det er en god ting. Hygge på en skala, der kun kan beskrives som storslået. Og en flot afslutning på endnu en runde.

Til september skal Stella Polaris for første gang afholdes i USA. Stort tillykke med endnu en udvidelse herfra. Jeg tror dog ikke noget sted vil kunne slå de afslappede hyggehøjder, der opnås i Frederiksberg Have. Dem er vi verdensmestre i.

Se masser af billeder fra Stella Polaris her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA