Nyhed

John Fogerty til Danmark

Mr. Creedence Clearwater Revival giver to koncerter til sommer

John Fogerty, der var forsanger i Creedence Clearwater Revival, giver ifølge sin hjemmeside to koncerter i Danmark til sommer.

På den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli, besøger Fogerty Odense, og dagen efter går turen til Frederikshavn.

Fogerty er bedst kendt for klassikere som "Bad Moon Rising", "Down On The Corner", "Who'll Stop The Rain" og Proud Mary", fra tiden i Creedence, men har siden udgivet en stribe fine soloalbummer.


Ifølge Fogertys hjemmeside går han i studiet i løbet af efteråret, så turnéen fungerer som opvarmning til indspilningen af en ny skive. Måske vil publikum ved de to shows derfor blive præsenteret for nye numre.

Fogerty var også i Danmark sidste år, hvor han spillede i Aalborg. En koncert, der beviste, at den 61-årige veteran stadig er i fuldt vigør. GAFFA gav dengang 5 stjerner.


John Fogertys tour-side

ANNONCE