Rosa Lux anbefaler i februar

"Rosa Lux anbefaler" er en månedlig klumme, hvor jeg vil fortælle om tracks, kunstnere, labels og udgivelser, som jeg synes er spændende. Klummen er for nybegyndere, musikelskere, gamle rotter og nysgerrige sjæle.

Måske er det et glædeligt gensyn, måske en helt ny favorit, måske vi slet ikke har samme smag.. Men jeg lover, at mine anbefalinger kommer fra hjertet og jeg vil grave ned i mine gamle yndlingsplader, minde dig om ting du bør kende og dele ud af det nyeste jeg har opsnuset. Hvad jeg ikke kan love er, at jeg kun skriver om klubmusik, at der er en råd tråd i klummen, eller at du kan købe musikken digitalt..

Denne omgang er udelukkende tysk og relativt homogen i sit melodiske, melankolske og organiske udtryk. Alle anbefalingerne hænger sammen med tykke røde tråde.

Compilation

Acid Pauli – Get Lost V

Acid Pauli med det borgerlige navn Martin Gretschmann har mixet denne 5. Get Lost-compilation på Crosstown Rebel-pladeselskabet. Han opererer også under navnene Notwist og Console, hvor han laver mere eksperimenterende musik, men som Acid Pauli producerer han til det mørke og lidt fjollede dansegulv.

Get Lost V består af to mixes, et downbeat op et mere upbeat. Hvis det var en konkurrence mellem de to, ville det første mix vinde med mange længder, for hvor 2'eren er et mere traditionelt og om end ganske godt, så lidt anonymt mix, er 1'eren en eksplosiv og enestående bunke tracks, der trækker tråde til alle verdenshjørner og som gnistrer og sprudler af både mørke og eufori på en gang. Det er melankolsk og rørende og samtidigt utroligt humoristisk.

Det er en samling af hovedsageligt elektroniske tracks, men der sniger sig flere akustisk drevne numre ind som Caloco Horses "Idioteque" og The Band that Never Mets cover af "I'm on Fire". Og de fine små melodier der griber en om hjertet, som den tyske nomade NU, der både har MAN-O-TO og Earth med på pladen, er der flere af end jeg turde drømme om, blandet med dystre og smukke soundscapes som Günther Lauses "Mountain", Stimmings "November Morning" og Rayons "Libanon 7".

Kunstner

MadMotorMiquel er et nyt bekendtskab for mig, og jeg har ikke kunnet finde ud af andet om ham, end at han har udgivet nøjagtig 11 tracks med henholdsvis Sebo og Nayan Soukie, blandt andet en ep på ovenstående Katermukke. Han er organisk i lyden, og det hele er i mol – lige musik efter mit hjerte. Fine melodiske linier med følsomme og kompetente vokaler. Ingen housefælder, men autentisk historiefortælling, som på "Don't Eat", hvor singer/songwriter James Vincent McMorrows vidunderlige  og på en gang tykke og luftige stemme synger "If this is redemption / why do I bother at all / There's nothing to mention / and nothing has changed / Still I'd rather be working at something / than praying for the rain / So I wander on / till someone else is saved..

Tracks

Gammel Favorit: Alle dj's har vel en ordentlig stak tracks, som de bliver ved med at hive frem fra tid til anden, og jeg har en bunke af mine all-time favoritter, som jeg har planlagt at dele med jer i disse klummer. Den første jeg har fundet frem er "Ihre Personliche Glüchsmelodie" med Gabriel Ananda. Den var en af mine absolutte peaktime favoritter, da jeg for alvor begyndte at spille omkring 2003. Dengang spillede jeg kun vinyl, og udskiftningen i tasken var meget langsommere end nu – måske havde jeg råd til 4 nye vinyler om ugen, måske slet ingen. Til gengæld kunne man også godt regne med, at publikum ikke nødvendigvis havde fundet det samme som du selv, så det var stadig ikke kedeligt.

Ny Favorit

Ry & Frank Wiedemann har lavet et fantastisk smukt nummer, der hedder "Howling" tilbage i Spetember på Innervision,s og af en eller anden grund har det gået forbi min næse indtil nu. Ry Cuming er singer/songwriter fra L.A, og Frank Wiedemann er den ene halvdel af Amê, der er gået solo under eget navn. Originalen er en guitardrevet kærlighedsballade med 4 i gulvet og diskret håndperc. Det er tæt og stram melankoli, dyb bas og overlegen og hårrejsende vokal, og det minder stemningsmæssigt om Gui Boratto, der en af mine helt store helte. Mere om ham næste gang!! Amê har remixet det til en endnu mørkere og tungere sag, og jeg kan ikke vælge mellem de to. Check også Soundcloud for diverse edits.

Label

Katermukke er et Berliner-label, der hører under natklubben/kulturstedet Katerholzig. Det er en gøglerkat af rang, der både præsenterer originalt materiale og edits, dog under en stram form. Ikke noget med Disco-reedits, hvor der bare er lagt lidt beat under og sjattet det lidt dj-venligt. Nej, seriøse edits som før roste Acid Paulis fuldstændigt fantastiske "iBang", hvor Nancy Sinatras "Bang Bang" er blevet dyb og dansevenlig og om muligt endnu sørgeligere end før. Og Feist er også blevet taget under kærlig behandling på "Little Bird" af Sokool & Kollektiv Klangut.

Udgivelserne er nummererede, og stort set alle sammen er gode. Du finder flere af mine gamle tyske favoritter som Smash TV og Dirty Doering. Go explore!