Den ep-debuterende danske gruppe har udvalgt deres 10 favoritsange med blandt andre The National, The Smiths og Kate Bush
Den danske gruppe Blaue Blume er aktuelle med deres debut-ep "Beau & Lorette", som GAFFAs anmelder Rune Schlosser netop har tildelt fem stjerner under overskiften "Voldsomt ambitiøs ep lover godt for fremtiden". I forbindelse med udgivelsen har de lavet en playliste med deres yndlingssange netop nu. Hør playlisten nedenfor på WiMP og Spotify:
The National – Pink Rabbits
– Nogle sange er skrevet med en sådan visdom, at de nærmest synes at kunne omfavne ethvert øjeblik, du måtte have følt kærlighed i større eller mindre grad.
Julia Holter – Maxim's I
– Meget lig Kate Bush opbygger hun et univers omkring sine sange, som gennem barnlig opfindsomhed fremstår næsten grænseløst.
The Smiths – "Indsæt sang efter eget valg"
– Formåede på kun fire album at lave flere hits end The Beatles.
Mac Demarco – Chamber Of Reflection
– Han evner i sin alt overstrålende morskab alligevel en melankoli, der er Elliott Smith værdig. Ud over det lyder det gennemgående synth-tema bare virkelig godt.
Kate Bush – Snowed In At Wheeler Street
– En historie om et par, hvis kærlighed gennemlever nyere tids store tragedier. Grundet et kaotisk kosmos forbliver denne uforløst. Et bemærkelsesværdigt tema, selv for Kate Bush, som synes at have præsenteret alle tænkelige kærlighedshistorier.
Angel Olsen – Stars
– Formår på "Cohensk" vis at fortælle enorme historier på meget lidt plads. Stars er ingen undtagelse – "I wish I had the voice of everything", synger hun, som om hun havde det.
Grizzly Bear – Sun In Your Eyes
– Denne sang rummer lige nøjagtig den storhed, titlen antyder. Bandet mestrer udfordrende arrangementer med store dynamiske skift, uden at miste blikket for hvad der tjener sangen.
Cocteau Twins – Persephone
– En af de få gange, hvor Liz Fraser udfolder sit fulde register. På trods af dette fastholder hun stadig en kompleks melodik. Treasure-pladen viser generelt bandet fra en mørkere side, hvilket fastslår, at deres sound taler mange sprog.
Genesis – The Chamber Of 32 Doors
– Blot et eksempel fra vores ubetingede yndlingsplade The Lamb Lies Down On Broadway.
Modest Mouse – A Different City
– Isaac Brock besidder en særlig socialrealistisk tone i sin lyrik, som kun få formår anvende i musik, uden at de tungsindige temaer farver dennes lethed.
