Nyhed

Tak Rock Band Battle: Vinderen varmer op for Minds og 16.000 publikummer

GAFFA.dk - Alt om musik

The Minds Of 99 er gået sammen med musikinitiativet Tak Rock om at løfte vækstlaget i dansk musik. Blandt andet ved at invitere vinderen af en konkurrence for upcoming bands med på scenen foran 16.000 mennesker i Royal Arena. 

Udsolgte koncerter, anmelderros og prestigefyldte musikpriser. The Minds Of 99 rider på en bølge af succes – og nu skal den populære kvintet hjælpe upcoming bands fremad som ambassadører for musikinitiativet Tak Rock.

Tak Rock blev etableret af Royal Beer i 2010 og omfatter en række forskellige initiativer, der handler om at støtte rocken. Som Tak Rock-ambassadør skal The Minds Of 99 være med til at give en hånd til vækstlaget i dansk musik – blandt andet som coaches i mentorforløbet Royalties og ved at tage et udvalgt dansk upcoming band med på scenen som support, når bandet spiller deres hidtil største indendørskoncert i Royal Arena til efteråret.


LÆS OGSÅ: Solkongerne spillede solen sort

– For os handler Tak Rock om at gøre musikdrømme til virkelighed. Det gør vi blandt andet ved at føre etablerede musikere sammen med nye talenter og give en scene til upcoming bands, siger Christian Lund-Martorell, der er Senior Brand Manager for Royal Beer.

– Vi er glade for at kunne samarbejde med The Minds Of 99. Det er ikke mange år siden, de selv brød igennem. Nu brager de derudad og vil gerne hjælpe andre på vej.


Konkurrencen om at blive support-band er åben 

For The Minds Of 99 byder 2019 på flere end 30 koncerter over hele landet – herunder koncerten for 16.000 mennesker i Royal Arena til november, hvor det upcoming band, der vinder konkurrencen Tak Rock Band Battle ’19, varmer op.

– Vi har stor optur over det her samarbejde med Tak Rock. Med dem får vi mulighed for at forløse nogle ideer, vi længe har haft, så det er super fedt. Vi spiller også rigtig mange koncerter i år, hvor vi jo slutter af i Royal Arena. Her har vi givet lov til, at vinderen af Tak Rock Band Battle '19 kommer og spiller support, siger Niels Brandt, forsanger i The Minds Of 99.


LÆS OGSÅ: GAFFA og Royal Beer uddeler Tak Rock Prisen

– Vi tænker, der er sindssygt meget talent rundt omkring i Danmark inden for alle mulige genrer. Vi håber, de hører om det her og melder sig til, så vi kan finde noget syg support til koncerten i Royal Arena. Vi er pisse ligeglade med, hvilken genre det er. God musik er god musik.

Upcoming bands kan tilmelde sig konkurrencen ved at uploade deres musik HER.


The Minds Of 99 vil løbende lytte til og udvælge bands, som kommer til at dyste i live Band Battles om at blive support til den store koncert i Royal Arena. Alle genrer er velkomne. Eneste kriterium er, at man uploader sin egen musik.

Om Tak Rock

Tak Rock er et initiativ, der handler om at støtte rocken ved at give en hånd til vækstlaget i dansk musik. Tak Rock har gennem årene samarbejdet med en række forskellige ambassadørbands. Tidligere har blandt andre Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D, Kashmir, Sort Sol, Veto og The Floor is Made of Lava været Tak Rock-ambassadører. Initiativtageren bag Tak Rock er Royal Beer, der lancerede initiativet i 2010.


ANNONCE