ZZ Top trænger efterhånden til en saltvandsindsprøjtning

ZZ Top, Jelling Musikfestival, Scenen

ZZ Top trænger efterhånden til en saltvandsindsprøjtning

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Klokken 23.55 sharp trådte "The Little Big Band from Texas", ZZ Top, op på scenen foran et forventningsfuldt publikum. Bandet debuterede tilbage 1969 og har således 50 år på bagen. Det kunne høres, og ja: bandet er ved at være noget slidt i kanterne. Særligt den absolutte frontmand, guitarist og sanger, Billy Gibbons, er ved at få problemer med stemmen. Den er hæs, lavmælt og mangler styrke og klang. Men en ting kommer vi ikke uden om. Bandet er tæt samspillet, og musikken swinger stadigvæk. Helt automatisk begynder højre fod at rocke i takt til de solide og faste rytmer.

Billy Gibbons spiller en vidunderlig guitar, den mand kan virkelig få sin guitar til synge – han er en gudsbenådet guitarist, der formår at vride de skønneste toner ud af guitaren.

Lydmanden havde dog også fyret godt op under hans guitar, så hans eminente guitarspil lå meget højt og prominent i lydbilledet. Bassen var derimod temmelig lav i styrken, og det var lidt synd, da texansk bluesrock kræver en solid og højlydt bas til at lægge en tung bund under musikken til at swinge for alvor.

Lad mig være ærlig og sige det: de to andre musikere (Dusty Hill på bas og Frank Beard på trommer) virkede nærmest som statister, og uden Gibbons' flotte og imponerende guitarspil var der ikke meget at komme efter. Det ville have været befriende med en trommesolo eller bassolo til at skabe en fornyet dynamik og dramatik på scenen, men det udeblev desværre. Så selvom musikken swingede fint, og Gibbons brillerede på guitar, så blev det hele lidt ensformigt i længden.

Af og til fik Gibbons' slidte stemme hjælp fra Dusty Hill, der dog heller ikke kunne prale af sin stemmepragt. Helt galt gik det i slutningen af koncerten, hvor de to rockhelte sang falset i "Legs". Det slap de ikke særlig godt fra, og hvis jeg var dem, ville jeg nok droppe dette nummer.

ZZ Top var hovednavnet lørdag aften, og mange var mødt frem for at høre de aldrende rockere. Men publikum kom aldrig helt op at køre. Om det var fire dages festivaldruk eller kulden, der var årsagen, ved jeg ikke. Men spredte klapsalver fra publikum fik da trukket bandet frem til et par ekstranumre. Det gav naturligvis ekstra stemning og glæde hos publikum, da Billy Gibbons her slog tonerne an til det karakteristiske og rytmiske riff fra "La Grange" – et af bandets største hits.

ZZ Top trænger efterhånden til en saltvandsindsprøjtning, og bortset fra Billy Gibbons seje guitarspil er der ikke meget at råbe hurra for. Måske en udskiftning af bassist eller trommeslager kunne give bandet ny kraft og energi til at fortolke deres mange hits på en ny og mere dynamisk og overbevisende måde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA