x

Devendra Banhart remixer Oasis

Devendra Banhart remixer Oasis

På Oasis’ hjemmeside Oasisnet.com kan man læse, at Noel Gallagher for nyligt har givet Devendra Banhart fri rådighed over sangene fra gruppens seneste udspil ”Dig Out Your Soul” fra sidste år med henblik på at lave et remix.

Valget faldt på ”(Get Off Your) High Horse Lady”, som Banhart ifølge websitet har afspillet en ”cool og chillet” udgave af.

”Dig Out Your Soul” fik fire ud af seks stjerner her i bladet, da den udkom i oktober, og GAFFAs Kristian Bach Petersen var ikke synderligt imponeret over det nummer, Banhart har valgt at remixe:

”Den psykedeliske (Get Off Your) High Horse Lady, Gem Archers sitar-indspark To Be Where There’s Life og Andy Bells gumpetunge Nature Of Reality er til gengæld fejlskud og en reminder om, hvorfor Kula Shaker ikke sælger plader i dag. Dig Out Your Soul løfter Oasis-arven rimeligt, men heller ikke mere end det.”

Indtil videre kan man kun lytte til Devendra Banharts remix af "(Get Off Your) High Horse Lady” på Oasisnet via websitets ”Radio Supernova”, som man skal være medlem for at lytte til. Det kan man imidlertid blive her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA