Nyhed

Liverpool vil have Lennon gade

Det lader til at Liverpool hylder sit bysbarn John Lennon, med en gade.

Hvis John Lennon fans får deres vilje, bliver ex-Beatlens hjemby Liverpool, snart en Lennon gade rigere. Liverpools politikere overvejer i øjeblikket et forslag, om at omdøbe en strækning på North John Street, der ligger kun et stenkast fra den legendariske Cavern Club, hvor The Beatles spillede utallige koncerter inden de blev mere end bare lokalkendte i starten af 60'erne.

En 28-dages indsigelses periode starter i dag mandag (9-10), der ville have været John Lennons 60 års fødselsdag. Efter de 28 dages offentlige konsultation, vil Liverpool veje argumenterne for og imod, og træffe deres afgørelse.


Blandt de navne der allerede er foreslået finder vi: Lennon Lane, Lennon Walk, Lennon Way og Lennon Parade.


Af andre Lennon'ske aktiviteter, kan det nævnes at Yoko Ono indviede et Lennon museum i den japanske by "Yono" i torsdags (5-10). De udstillede effekter tæller bl.a. John Lennons første guitar, forskellige håndskrevne tekster, flere par af de karakteristiske kuglerunde John Lennon briller og hidtil ukendte fotografier af Lennon familien.

ANNONCE