Nyhed

The National også til Århus

De amerikanske indierockere giver koncert på Train den 13. august

(Foto: Abbey Drucker)

The National, der i december sidste år var nødt til at arrangere en ekstrakoncert under deres besøg i København, kommer til Århus den 13. august.

Allerede for to måneder siden kunne Vega offentliggøre, at bandet giver koncert den 11. august i København. I dag blev det klart, at bandet ved samme lejlighed slår vejen forbi Århus.


The National spiller americana og guitarrock i ånden fra andre mørkemænd som Leonard Cohen, Johnny Cash, Mark Eitzel (American Music Club), Joy Division og Interpol.

Bandet har udgivet fire albums. Henholdsvis "The National" fra 2001, "Sad Songs For Dirty Lovers" (2003), "Alligator" fra 2005 og "Boxer" fra 2007 - de to sidstnævnte har begge fået seks stjerner i GAFFA:

”Frontmandens melankolske, let flossede baryton er ganske enkelt en oplevelse, og det samme er hans verselinjer, der søvngængersikkert indkredser forglemmelse, fascination og fantasi.


Lægges alle disse omstændigheder sammen, sidder man med den såvel smittende som svimlende ”Boxer”. Et fuldkomment album. Intet mindre.”

Billetterne til Brooklyn-bandets koncert koster 175 kroner, og kan købes via train.dk


Train

ANNONCE