Albumaktuelle Penny Police inviterede GAFFA på kaffe og en snak om at give slip og sætte tingene i perspektiv.
I 2011 blev verden for første gang præsenteret for den yndige sangerinde med den betagende luftige, nærværende og sårbare stemme. Navnet på sangerinden er Marie Fjeldsted. Kunstnernavnet Penny Police. Og titlen på Ep'en "Thieves Like Us". Et år er gået, og Penny Police har nu sendt sit debutalbum, "The Broken, The Beggar, The Thief" på gaden. Fredag den 20. april giver hun koncert på Rust i København.
Fundamentet med Fjeldsteds fortryllende stemme, klaver og autoharpe består, men på det nye album er der tilsat nye dimensioner. Marie Fjeldsted har i samarbejde med Kasper Rasmussen og Henrik Marstal taget Penny Police ud over de vante græsgange. GAFFA har talt med sangerinden om det nye album, om at give slip på sin kontrol og se tingene i et større billede.
Jeg har lært at give slip
Marie tænker allerede i nye kompositioner. I hendes lille hule på Nørrebro sidder vi med kaffe, notesbøger, mapper og telefoner foran os. "Jeg har alle de her bidder af musik, melodier på telefoner og tekststumper, som jeg nu skal kigge igennem, skrive ned og gøre noget ved." Marie forklarer, hvordan hun efter udgivelsen af pladen følte et tomrum. Det var svært at lukke sangene ned og lade dem indtage en endelig form. Hun må derfor nu i gang med at give liv til nye sange.
"Det er grænseoverskridende at skære ned og sige: Det er det her jeg præsenterer for folk. Det er sådan her de lærer musikken at kende. En sang kan jo tage en masse drejninger. Det er svært at finde ud af, hvad der er bedst. Man kan blive ved med at tænke, at det kunne gøres anderledes. På pladen har jeg været bedre til at give slip. På ep'en var jeg mere kontrolleret, og jeg havde forberedt alle arrangementerne hjemmefra. Med den nye plade er der virkelig sket ting og sager. Den er mere produceret. Der er lidt mere gang i den. Det er ikke længere kun klaver og autoharpe. Jeg spiller hverken bas, trommer, guitar osv. så jeg har givet mere slip og fulgt de andres råd og ideer. Vi har prøvet nogle forskellige ting af, og jeg er meget tilfreds med det endelige resultat."
En ærlig plade
"The Broken, The Beggar, The Thief" har et mere nuanceret og varieret udtryk end ep'en. Som Marie forklarer hænger det sammen med, at hun har givet mere slip og ladet Kasper Rasmussen og Henrik Marstal komme med deres ting. Marie har været rigtig glad for samarbejdet og fortæller, hvor fleksibelt det har været. Trioen kan til sammen næsten spille på alt, og derfor har de ladet den enkelte sang være udgangspunkt for instrumenteringen og produktionen. Deraf kommer det nuancerede lydbillede.
"Nogle gange har jeg tænkt, at vi skulle huske det samlede billede. Jeg har været lidt nervøs for, om lytteren skulle blive forvirret, men gang på gang er jeg kommet frem til, at den enkelte sang ligesom skulle have det, som passede den. Sange, som jeg har skrevet, er også som udgangspunkt meget forskellige. Det kommer sig af, at nogle sange er skrevet på autoharpe og nogle på klaver. Autoharpe-sangene bliver lidt folkede, og klaversangene ofte lidt mere poppede. På den måde synes jeg ikke helt, at det har givet mening at ensrette noget, som fra starten stak i forskellige retninger. Jeg synes, det har været sjovt at høre udviklingen fra ep'en. På den måde er det egentlig en ret ærlig plade. Den skal ikke være noget, som den ikke er. Det oprigtige, min stemme og mine melodier binder sangene sammen til en helhed."
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.
Penny Police og Lydmor kan opleves på Rust i København fredag den 20. april. Billetter kan købes via GAFFA Live.
